Navnet "Freikorps Danmark" er egentlig en hybrid af det tyske Freikorps og det danske national navn. Danskerne selv kaldte det "Frikorps Danmark". Navnet var en henvisning til den danske frivillige ekspeditionsstyrke som kæmpede på den hvide russiske side imod sovjetterne i den russiske borgerkrig efter 1917 i de baltiske stater. Det afveg fra andre anti kommunistiske frivillige legioner, som kæmpede for Tyskland under den anden verdenskrig på østfronten, på to måder.

a) Den var officielt anerkendt af den danske regering, og frivillige fra den danske hær blev officielt tilladt at færdiggøre deres militære tjeneste i denne enhed. Karriere soldater blev lovet en tilsvarende rang.

b) Den blev ikke støttet af et hjemligt nazistisk eller fascistisk parti, men var officielt støttet af den danske regering (i modsætning til "Legion Norwegen" støttet af Vidkun Quislings "Nasjonal Samlung" eller Belgiens "Legion Wallonien", støttet af Leon Degrelles Walloniske "Rexist" nationalist parti)

Dansk SS rekruterings plakat

(Finlands regering støttede også en frivillig styrke, selvom det var i en mere "uofficiel" og kringlet vej. De afsendte "1000 krigsindustri arbejdere" til Tyskland i februar 1941. Dette første troppekontigent og senere flere finske "jægere" blev kendt som den "Finnisches Freiwilligen Bataillon der Waffen-SS." De kæmpede som den 3. Bataljon i Regiment Nordland i den 5. SS Panzer Grenadier Division Wiking fra februar 1942 til deres opløsning i juni 1943.)

Den 20. april 1941 blev det bekendtgjort i både Norge og Danmark, at skandinaviske frivillige blev rekrutteret til et regiment i den tyske hær kaldet Nordland. Egnede frivillige i alderen imellem 17 og 23 blev opfordret til at melde sig for et minimum af to år. Ved at gøre det, opnåede de tysk statsborgerskab (med alle rettigheder og privilegier som en "Reichdeutch"). Til en begyndelse meldte 200 danskere sig frivilligt.

"Freikorps Danmark" blev offentliggjort den 28. juni 1941 og var åben for alle mænd imellem 17 og 35. Det første troppekontingent på omkring 480 mand, mange stadig i dansk uniform, forlod Hamburg den 19. juli, hvor de dannede den 1. Bataljon i det nye frikorps, og blev udstyret med nye Waffen SS uniformer og udrustning. Den 10. august blev den 2. Bataljon dannet af nye rekrutter, hvor omkring 100 var danskere der blev trukket ud af det nydannede Regiment Nordland.

Ved slutningen af 1941 havde frikorpset en styrke på 1.164 mand. Medlemmerne af frikorpset bar standard SS udstyr, med et armbind som blev båret på det nederste venstre uniformsærme, med navnet "FREIKORPS DANMARK", og et national skjold med de danske nationale farver over navnet. SS lyn blev båret på alle kraver.

Frikorpsets første chef, Von Schalburg, her set med kasketten.

Han blev efterfulgt af Knud Børge Martinsen. Frikorpset vendte hjem til Danmark i september 1943 efter at have lidt et tab på 121 dræbte. Det blev sendt tilbage til Østfronten i oktober 1942, men blev endelig trukket tilbage i april 1943. I maj blev det officelt opløst.

På det tidspunkt, blev Regiment "Nordland" (som mest blev udgjort af skandinavier) trukket ud af den 5. SS Division "Wiking" for at blive stammen for en ny division - den 11. SS-Freiwillige Panzer-Grenadier Division Nordland. De krigsvante danskere som havde overlevet Frikorpset, blev uden den store højtideligholdelse flettet ind i Nordland divisionen, for at danne SS-Pz.Gren. Regt. 24 "Danmark" (dänisches Nr. 1). Danskerne udgjorde faktisk kun 40% af dets styrke. Resten bestod af Volksdeutsche fra Rumænien. I december 1943, bestod regimentet af 193 underofficerer og 1,123 soldater.

Det 24. SS-Pz.Gren.Rgt. "Danmark" kæmpede længe og hårdt i det såkaldte "Det europædiske SS's kamp" ved Narva fra april til i slutningen af august 1944. Der viste de sig som en pålidelig og kampkraftig enhed. Efter kampen den 15. september 1944, var der 33 officerer, 162 underofficerer og 1.191 mand, i alt 1.386. Efter at de slap bort fra Libau i Kurland, og efter at være blevet genopbygget i marts 1945, gik danskerne og resten af Nordland under ved Oder og Berlin i april 1945 (den I. Bataljon fra SS.Gren.Rgt.24 var underlagt den 5. SS-Pz. Division Wiking ved krigsafslutningen og forsvandt et eller andet sted ved Wien på sydøst fronten.

Medlemmer af "Freikorps Danmark" som ikke blev tvunget ind i Nordland, blev også fundet i Kriegsmarinen - der findes fotografier af en Kriegsmarine rekrut med "Frikorps Danmark" armbindet på hans uniform. Andre medlemmer, inklusiv den sidste chef, Martinsen, dannede senere en en paramilitær organisation kaldet "Schalburg korpset". Opkaldt efter deres faldne leder.

Omkring 4.000 danskere gav deres liv i tysk tjeneste. De fleste af de overlevende soldater blev idømt lange fængselsstraffe, da de vendte hjem efter krigen.

Af de danskere der blevet taget til fange, vendte den sidste først hjem i 1955.