Eksplosionen på Århus havn

I de sidste år af besættelsen var Århus en vigtig udskibningshavn for den tyske hær. Dette medførte naturligvis en voldsom trafik og omlastning af ammunition på Århus havn, med den deraf følgende risiko for uheld. Og i juli 1944 indtraf så en af krigens alvorligste ulykker da en ammunitonslægter eksploderede. En ulykke der let kunne havde lagt store dele af byen i ruiner.

af Gert Laursen

I de sidste år af besættelsen var Århus en vigtig udskibningshavn for den tyske hær. Efterhånden som de allierede overtog luftherredømmet, blev det for farligt for tyskerne, at sende deres transporter direkte fra de nordtyske havne til Norge. Derfor blev ammunition, forsyninger og soldater først sendt med tog til Århus, og derfra sejlet til Norge.

Dette medførte naturligvis en voldsom trafik og omlastning af ammunition og våben på Århus havn, med den deraf følgende risiko for uheld. En gang tidligere havde byens myndigheder protesteret til tyskerne over de farlige transporter, men var blevet afvist. Og i juli 1944 indtraf så en af krigens alvorligste ulykker.

Ulykken

Om eftermiddagen den 4. juli 1944 var danske havnearbejdere i færd med at losse kasser med ammunition fra et godstog til en lægter, der lå i havnen tæt på Korn og Foderstofs Kompagniets bygninger. Omkring 100 tons var blevet overført da ulykken skete.

Præcis kl. 13.47 eksploderede lægteren med et brag der rystede Århus, og stikflammer fra eksplosionen satte ild til et par jernbanevogne læsset med ammunition.

Røgsøjlen set fra havneområdet  (Foto: Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhist. Samling)
Røgsøjlen set fra havneområdet
(Foto: Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhist. Samling)

Brande brød ud på havnen og over store dele af byen regnede det ned med ueksploderede granater, vragdele og slam fra havnebunden. Så langt væk som i Åbyhøj og Trige rystede jorden, og braget kunne høres helt til Femmøller, omkring 20 km væk.

Et hus i Mindegade blev ramt af det tonstunge anker fra lægteren der bragede igennem taget, og en tysk marinesoldat der gik i Ryesgade flere hundrede meter væk, blev dræbt af en nedfalden granat. Over hele byen blev i tusindvis af vinduer knust og tagsten blæst af husene.

En øjenvidne skildring

Jeg havde lige læsset et læs møj mere i møddingen og den toppede vi op på kassevognen. Det var solskin, en flot klar dag og jeg kunne se til Århus Havn. Lige pludselig lød der et brag, og jeg blev blæst ned over det her læs lort og faldt ned på jorden pga. lufttrykket.

Ja, det lyder vanvittigt, der var 13 km derover, men det gav sådan et lufttryk, at jeg blev blæst ned og hestene gjorde lige sådan. Men de kom op igen. Og jeg kom også op og stå og fik tømmerne strammet lidt, så krikkerne ikke skulle løbe tosset.

Så så jeg et brøl af vand og lort og skidt der stod i luften ud over havnen. Det drattede det lige så stille ned – lige som en atombombe. Det var lige så vinduerne de klirrede. Det var et enormt brag. Pludselig var det væk igen og så tænkte jeg, hvad var da det?

Aksel Helbo

For at øge forvirringen satte luftværnssirenerne få minutter efter i gang, men kun få mennesker gik i kælderen. Området omkring havnen blev omgående afspærret af tyskerne, imens redningsmandskab gik i gang med at fragte de sårede og døde væk.

Selvom ulykken havde været alvorlig, truede den totale katastrofe stadig byen. Der var gået ild i det tyske ammunitionsskib Scharnörn, der havde ligget omkring 20 meter fra lægteren. Skibet havde en last af 2000 tons ammunition, og hvis det eksploderede ville det meste af midtbyen sandsynligvis blive udslettet.

Til alt held lå bugserbåden Hermes kun nogle få hundrede meter borte og skibets chef, MacCormick, opfattede med det samme faren. Det lykkedes for Hermes at få en trosse over på Scharnörn og få bugseret skibet ud af havnen, hvor besætningen fik slukket ilden.

Havnekajen hvor lægteren lå (Foto: Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhist. Samling)
Havnekajen hvor lægteren lå
(Foto: Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhist. Samling)

Først omkring kl. 15 tilkaldte tyskerne Falck og Århus Brandvæsen for at få hjælp til at slukke brandene. Opgaven var imidlertid så stor, at Falck trak mandskab til fra seks andre byer. På samme tid kæmpede fabriksværnet fra belysningsvæsnet med at få slukket ilden i en gasbeholder indeholdende 20.000 kubikmeter gas. Det lykkedes først i løbet af nogle timer, hvor beholderen langsomt blev tømt, og en eksplosion undgået.

Resterne af Mammen og Dreschers bygning på havnen (Foto: Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhist. Samling)
Resterne af Mammen og Dreschers bygning på havnen
(Foto: Århus Kommunes Biblioteker, Lokalhist. Samling)

Tabene

I alt 33, muligvis 34, århusianere (1) blev dræbt ved eksplosionen. Størstedelen af dem var havnearbejdere, og 12 af de dræbte var så ilde tilredt, at de ikke kunne identificeres, og de blev begravet i en fællesgrav på Vester Kirkegård. Omkring 250 århusianere blev såret og indlagt på byens hospitaler. De tyske tab ved ulykken blev officielt opgivet til 3 dræbte og sårede og 3 savnede. Tabene må utvivlsomt have været højere. Men på trods af de voldsomme ødelæggelser og mange døde, slap Århus trods alt relativt billigt fra eksplosionen.

Et ammunitionstog og tyskernes ammunitionslager på havnen eksploderede ikke, ligesom ilden på Scharnörn som nævnt blev slukket. Hvis noget af denne ammunition også var eksploderet, ville store dele af byen være blevet lagt i ruiner, og mange flere århusianere være omkommet.

Årsagen

Årsagen til eksplosionen blev aldrig fundet. Om der var fejl ved ammunitionen eller et uheld under håndteringen af ammunitionen der udløste den, blev aldrig opklaret da alle øjenvidner blev dræbt. Tyskerne selv hævede, at der var tale om kommunistisk sabotage, men de gjorde aldrig mere ud af sagen da, “gerningsmændene efter alt at dømme selv var omkommet”.

De har næppe selv troet på den forklaring, og den gjorde da også århusianerne så rasende, at flere fagforeninger i fællesskab henvendte sig til Udenrigsministeret for at få renset de afdøde. En ministeriel henvendelse til den tyske Rigsbefuldmægtigede Dr. Best resulterede dog ikke i noget. Tyskerne holdt fast ved deres beskyldninger.

Omkostningerne ved ulykken beløb sig til 40 millioner kr., som måtte afholdes af danskerne selv.

Efter oprydningen fortsatte ammunitionstransporterne uanfægtet gennem resten af krigen.

Noter:

(1) andre kilder nævner 38

Læs mere:

Ulykke, Nød og Brøde, Århus byhistoriske udvalg 1969
Århus under besættelsen
Århus Stiftstidende, juli 1944