Søg på milhist.dk
Nyhedsbrev
Ønsker du at  få besked om  updates på  sitet,  så tilmeld dig nyhedsbrevet. Alle mail adresser vil blive behandlet fortroligt og IKKE givet videre til trediepart.
Forum
Fik du svar på det du søgte? Ellers prøv
Web forum'et
Bidrag til sitet
bidrag til sitet
Har du lyst til at bidrage til at gøre sitet endnu bedre? Du kan bidrage på forskellige måde.
Læs mere her
 
 
 
Landsætningsøvelse
tilbage til forsiden
I. Battalion fra Livgarden bliver landsat fra tyske landgangsfartøjer under en øvelse ved Vejle.

I 1980 var jeg PMV kører og skulle indøve landgangsøvelse. Jeg var dengang tjenestegørende i Den Kongelige Livgardes 1. bataljon 2. kompagni. Bataljonen hørte under 1. Sjællandske Brigade og var en panserinfanteri bataljon bestående af et stabskompagni, to panserinfanterikompagnier, en kampvognseskadron som var hjemmehørende på den nærliggende Sjælsmarks kaserne, samt et motoriseret infanterikompagni. Det motoriseret infanterikompagni var bemandet af værnepligtige, de to panserinfanterikompagnier samt kampvognseskadronen var bemandet af professionelle.

Vi startede i Sandholmlejeren, som nu er flygtninge center, men dengang var den kaserne for Den Kongelige Livgarde, og kørte i kolonne til Stålvaseværket i Frederiksværk. Her kørte vi PMV'erne ombord på de tyske landgangsfartøjer, hvor de blev fastspændt, og vi sejlede til et område ud for Vejle.

Selve turen var noget af en prøvelse, og der var ikke så få der var søsyge i svær grad. Vi havde godt nok fået udleveret søsygepiller inden afsejlingen, men disse var ikke interessante for alle Livgarderne, der mente, at det var under en Livgarders værdighed at spise søsygepiller. Jeg selv spiste mine søsygepiller og sov på det meste af sejladsen.

Selve landgangen var også noget af en prøvelse, idet nedkørelsen fra landgangsfartøjet var MEGET stejl, hvilke kan ses på billederne. Inden nedkørelsen blev svømmelugen lagt ned, og lugerne blev lukket. Jeg følte en vis nervøsitet – blev PMV'en flydende!? Det blev den, og vi kørte sikkert i land. Den videre rejse til Oksbøl øvelsesterræn, som var vores endemål, blev foretaget ved hjælp af De Danske Statsbaner.  

J.H.G Andersen Grøn
Tjenestegørende i Den Kongelige Livgarde 1977-1980

Tilbage til medalje oversigten
© 1997 Gert Laursen | Optimised for IE 7 | design by Advice|360