Krig udkæmpet fra 1848 til 1850 imellem Danmark og de tyske stater om herredømmet over Slesvig og Holsten.

Konflikten havde sit udspring i ældgamle traktater og indviklede arvemæssige forhold om retten til de to hertugdømmer der var en del af det danske kongerige. Størstedelen af befolkningen i hertugdømmerne var tysk orienterede, men med et stort dansksindet mindretal. Efterhånden øgedes modsætningerne imellem de to befolkningsgrupper, og i marts 1848 indledte slesvig holstererne et oprør imod det danske monarki. De fleste af garnisionerne gik over på oprørernes side, imens enkelte forblev tro imod den danske konge. Den danske hær var dog oprørshæren overlegen, og i krigens første træfning ved Bov d. 9. april led slesvig-holstenerne nederlag.

Flere tyske stater greb nu ind i krigen og sendte en preussisk og en forbundsdivision til hjælp for oprørerne. Efter kampe ved Slesvig og Oversø blev den danske hær tvunget til at trække sig tilbage til Als. Her kom det i maj og juni til kampe imellem hæren og forbundstropperne og endte med en dansk sejr. I august 1848 blev der indgået en 7 måneder lang våbenhvile. Den udløb i april 1849 blev krigen genoptaget.

Krigen startede uheldigt for danskerne, med tabet af to krigsskibe i Eckernförde fjorden, og den planlagte offensiv blev udskudt. Tilgengæld rykkede oprørshæren op i Nørrejylland og tilføjede den danske hær et nederlag ved Kolding. General Rye's korps trak sig tibage nordpå, mens resten af den danske hær efterlod en stærk besætning i Fredericia og i flankestillingen på Als.

Denne manøvre efterlod de tyske allierede med en hær der var splittet. Takket være den danske flådes overlegenhed til søs, kunne hæren hurtig flyttes rundt, og det udnyttede man til at overføre Ryes korps, der stod ved Århus til Fredericia, hvor det sammen med de øvrige soldater i fæstningen deltog i udbruddet den 5. juli (*). Det endte med oprørernes fuldstændige nederlag, og tilbagetrækning fra Nørrejylland. Kort efter blev der indgået en ny våbenhvile..

Den udløb i juli 1850 efter et års forhandlinger. Efter russisk pres trak preusserne sig ud af krigen, men slesvig-holstenerene valgte at fortsætte krigen alene. Ved Isted stødte de to hære sammen den 25/26 juli, i det største slag udkæmpet på dansk jord. Det endte i et slesvig-holstensk nederlag og deres tilbagetrækning til Holsten. I septemper gik oprørshæren til angreb på Frederikstad, men efter nogle blodige døgn, måtte de opgive angrebet. Krigens sidste kamp stod ved Mysunde d. 31. december 1850. Herefter gav slesvig-holstenerne op, og krigen var slut. Danmark herredømme i Slesvig-holsten var blevet genoprettet, men det politiske problem var ikke blevet løst, og det udløste senere Krigen i 1864 (*)