Søg på milhist.dk
Nyhedsbrev
Ønsker du at  få besked om  updates på  sitet,  så tilmeld dig nyhedsbrevet. Alle mail adresser vil blive behandlet fortroligt og IKKE givet videre til trediepart.
Forum
Fik du svar på det du søgte? Ellers prøv
Web forum'et
Bidrag til sitet
bidrag til sitet
Har du lyst til at bidrage til at gøre sitet endnu bedre? Du kan bidrage på forskellige måde.
Læs mere her
 
 
 
Bornholm mellem Øst og Vest
tilbage til forsiden
Bornholm mellem Øst og Vest

Om bogen
Bornholm mellem Øst og Vest. En udenrigspolitisk dokumentation af Bornholms stilling op til og under de sovjetiske befrielsestroppers ophold på Bornholm 1945-1946 og under den kolde krig. Udgivet af Jacob Hornemann. Fyldigt noteapparat og emne-indeks.

På næsten 900 sider fremlægger cand. mag. Jacob Hornemann en spændende dokumentsamling, der belyser baggrunden for, hvordan Bornholm ved krigsafslutningen i maj 1945 kom i klemme mellem stormagterne.

Øens to største byer, Rønne og Nexø, blev udsat for ødelæggende sovjetrussiske luftangreb på et tidspunkt, da alle andre end åbenbart russerne mente, at krigen var forbi, i hvert fald for Danmarks vedkommende.

I dokumenter fra det danske udenrigsministeriums arkiv belyses det, hvordan den sovjetiske besættelse af Bornholm kastede lange skygger ind over dansk sikkerhedspolitik under hele den kolde krig.

I centrum for de diplomatiske kontroverser står en omstridt dansk-sovjetisk noteveksling om Bornholm fra marts 1946, som den sovjetiske regering med held benyttede – nogle vil sige misbrugte - til igennem alle årene under den kolde krig at lægge et vedholdende politisk-diplomatisk pres på den danske regering for at holde Bornholm uden for det militære NATO-samarbejde.

Fakta om bogen

Titel: Bornholm mellem Øst og Vest

Forfatter: Jacob Hornemann

Omfang: 874 sider

Forlag: Bornholms Tidendes Forlag 2006

Udgivet: 6. oktober 2006

© 1997 Gert Laursen | Optimised for IE 7 | design by Advice|360