Læs mere her
|
|

Om bogen
FORORD ved lektor, dr. phil. Aage Trommer
PROLOG: DEN SMUKKE DRENG FRA KARA
I DET LILLE OG I DET STORE PERSPEKTIV
Om glemslen, en blomsterkrans og nogle efterladte papirer.
HVORNÅR MON VI SKAL GENSE VORT FÆDRELAND?
Fra opbruddet i Ungarn november 1944 og transporterne mod vest
DANMARK KOMMER LIGE EFTER AMERIKA
Fra ungarernes ankomst og deres første indtryk af Danmark
DE GREB OS OM HJERTET
Danskernes undren, fascination og frygt for de fremmede
TRE PRÆSTER TIL 10.000 MAND I JYLLAND
To håndskrevne stilehæfter, mødet med den fhv. feltpræst og om en senere kontakt
UBEVÆBNEDE, I BRUNE KAKIUNIFORMER
Sejlads på Storebælt, enheders placering i landsdelene og om drengesoldaterne
OG HULLERNE ER FYLDT UD MED UNGARERE
Tyskernes brug af ungarere som arbejdssoldater og deres frygt for at komme i krig
EN PROBLEMATISK PERIODE I UNGARNS HISTORIE
Szálasi, Pilekorset og fortielsen
UNGARSKE QUISLINGE TILHØRENDE PILEKORPSET?
Sabotagen, om frivillige, krigsfanger og ungarernes underlige placering
VI ER KØRT I HAVET. VI DRUKNER
Transportens mandskab, de unge drenge og en mulig forklaring
ALLE HAVDE SLÆGTNINGE, SOM VAR DØDE
Familien Györfis tragedie og om et senere venskab
USÆDVANLIGE TIDER GJORDE DET NØDVENDIGT
Tyskernes trussel, en påskegudstjeneste og et nødlandet Halifax-fly
UNGARERNE I KØBENHAVN HAR GJORT MODSTAND
Opstanden ved Rosenborg Slot og frygten for fremtiden
I TILFÆLDE AF ALLIERET INVASION
Regeringsnotatet, mødet i et hønsehus og den fælles modstandskamp
I EN FOR TYSKERNE TABT KRIG
Om motiver og om ungarske officerers indstilling i krigens sidste dage
VI BLEV SENDT AFSTED SOM HELTE
Udmarch med tyskerne, dansk afmagt og en tvetydig afsked
STALIN VILLE HAVE 500.000 KRIGSFANGER
Om ungarske krigsfanger, allieret fangenskab og russiske fangelejre
VESTLIGT PÅVIRKEDE OG UTROVÆRDIGE
Modtagelsen, de lukkede breve, ydmygelsen og den senere oprejsning
HVIL I FRED
De vanskeligt registrerbare krigsgrave og deres historie
EPILOG: MENNESKER I EN UMENNESKELIG KRIG
Anmeldelse
Bogen omhandler ca. 12-15.000 ungarnske soldaters (samt et ukendt antal civile familiemedlemmer) udstationering i Danmark i anden verdenskrigs sidste år. Gennem bl.a personlige dagbøger og beretninger fortælles der i et let sprog om hvor soldaterne kom fra, og hvordan deres ophold i Danmark forløb. Bogen lægger vægt på mødet mellem soldaterne og de danske civile som i mange tilfælde måtte indkvartere disse i egne hjem.
I den sammenhæng kommer forfatteren behændigt ind på de ungarnske soldaters vanskelige stilling, som er et tema som følges bogen igennem. De befandt sig kun modvilligt på tysk side som besættelsesmagt, og blev også af deres tyske overordnede behandlet med ringeagt og mistro, hvorfor forfatteren åbner op for muligheden for at de måske reelt var internerede.
Umiddelbart efter befrielsen blev af de engelske befrielsesstyrker rubriceret som hørende under de tyske tropper, og efter hjemkomsten til Ungarn af blev de igen mødt med mistro af de nye kommunistiske magthavere, betegnet som "vestlige", og diskrimineret. Forfatteren skifter vellykket mellem det personlige plan og det overordnede politiske plan for at vise hvordan de kollektivt havnede i dette ’limbo’, og hvordan de individuelt klarede sig igennem.
De ungarnske tropper anskues organisatorisk fra bataljons- og regimentsniveau, mens en nøjere beskrivelse af kompagnier- og delinger, inkl. deres udstyr, savnes. Det forstyrrer dog ikke indtrykket af en gennemarbejdet, fin lille bog, giver ny viden til et ellers tæt beskrevet afsnit af Danmarkshistorien. Bogen er tillige vel illustreret med autentiske billeder fra opholdet
Jens Geisler
Fakta om bogen
Titel: De ungarnske soldater – en glemt tragedie fra den tyske besættelse af Danmark
Forfatter: Søren Peder Sørensen
ISBN.: 978-87-614-0481-7
Omfang: 160 sider, Illustreret
Forlag: Museet for Varde By og Omegn, 2005, www.vardemuseum.dk
Udgivet: 2005
Pris: 175 kr,-