"En solstråle i isvinteren 1658"
Under den militært katastrofale vinter i 1658, og som følge af Danmarks ligeledes katastrofale krig med Sverige i 1657-1658, og midt i tid med omfattende danske tilbageslag, og en om sig gribende nederlagsstemning, udspandt en mindre men opmuntrende episode sig, med en lille afdeling af danske krigsskibe, under kommando af Kaptajn Peder Jensen Bredal, som overvintrede med sine skibe i Nyborg Fjord.

Her ved Nyborg, med sine fastfrosne skibe, fanget og isoleret, uden noget håb om støtte eller undsætning, trodsig trods oddsene imod ham, samlede en stædig Peder Bredal sine mænd og udførte et ensomt og succesfuld forsvar imod fjenden - en episode, som en dansk søhistoriker kaldte, "En solstråle i isvinteren 1658" (1)

Den latente svenske trussel
Den anden (1643-1645), af de 5 krige i det 17 århundrede, imellem Danmark og Sverige, havde været meget dyr for Danmark i form af tabt national territorium, som Danmark var blevet tvunget til at afstå til Sverige. Efter afslutningen på krigen fra 1643-1645 besteg nye herskere tronen i både Danmark og Sverige.

Kong Karl Gustav som best Resume: Den 8. november 1657, efter at den svenske hær havde løbet Jylland over ende, afsendte den danske Admiral Bjelke, Søkaptajn Peder Bredal med en eskadre krigsskibe for at patruljere i Lillebælt. Bredals mission var at hindre den svenske hær i at gå ombord i skibene og blive transporteret enten til Fyn - det nærmeste og mest sandsynlige mål, eller nogen anden af de danske øer.

November var imidlertid allerede sent på sejlsæsonen og Bredal blev sammen med 4 af sine skibe blev beordret til at overvintre i Nyborg. Hovedparten af den danske flåde overvintrede i den danske flådebase i København, hvor man selv forventede et angreb.eg den svenske trone i 1654 var en professionel soldat og havde store territoriale ambitioner for Sverige.

I forfølgelse af disse magtambitioner og territoriale udvidelser, angreb Karl Gustav Polen i 1655, samtidig med at han ikke gjorde nogen hemmelighed ud af, at Danmark og dets territorium også var et af hans endelige mål.

Frederiks d. III forebyggende angreb
I lyset af den latente svenske trussel som Karl Gustav udgjorde i almindelighed, og den stigende svenske styrke i særdeleshed, besluttede den danske Kong Frederik d. III at Karl Gustavs engagement i Polen, var et gunstigt tidspunkt for Danmark at starte en forebyggende krig imod Sverige. Uheldigvis påbegyndte Frederik d. III sit forebyggende angreb for tidligt - før Danmark var fuldt forberedt - tilsyneladende mere med øje for at udnytte sommer tidsrummet end for realiteterne bag Danmarks styrke.

Da Frederik d. III, indledte krigen i 1657, reagerede den svenske hær øjeblikkelig ved at pløje igennem Tyskland fra Poland, støde op igennem Holsten, Slesvig og derefter Jylland, imens den skubbede den danske hær foran sig. Frederik d. III blev dermed strategisk udmanøvreret af et svensk modstød imod et område, som Danmark burde have forudset, og Danmarks hjerte var nu i fare.

Vinter felttoget
Efter at have underlagt sig Jylland, stod den svenske hær hjælpeløs ved bredden af Lillebælt, som sammen med den støtte de danske krigsskibe ydede, tjente som en forsvaret voldgrav der forhindrede den svenske hærs overgang til Danmarks større øer - alt der var tilbage af Danmarks nationale territorium. Men nu indtraf et meget usædvanligt naturfænomen, som gav den svenske hær en sjælden mulighed for at underlægge sig de resterende danske øer. En usædvanlig hård vinter frøs farvandet imellem de danske øer til en så tyk is, at den kunne bære vægten at den svenske hærs march over isen.

Kong Karl Gustav greb dristig denne utrolig mulighed, naturen så vel tilrettelagt havde givet ham og marcherede med den svenske hær over isen for først at erobre Fyn, så Lolland, Falster, og til sidst Sjælland og København. Den svenske hær omringede og belejrede dermed København, imens det resterende danske territorium var under svensk besættelse.

Peder Bredals forsvar i Nyborg Fjord
Bredals eskadre som overvintrede ved Nyborg Fjord, bestod af Samson (40), Svenske Løve (36), Svenske Lam (34), og Emanuel (20-26).

Da den svenske hærs fremrykning omsluttede og besatte Fyn, tog Karl Gustavs tropper Nyborg by sammen med fæstningen Nyborg slot. I Nyborg Fjord lå Peder Bredal fastfrosne skibe, som snart blev udsat for svensk kanonild fra bredden og for flere svenske angreb. Det lykkedes imidlertid for Bredal at skære sine skibe fri af isen under svensk beskydning, og flytte dem til det midterste af Nyborg havn, hvor hans skibe modstod alle svenske angreb fra den 2. til den 5. februar.

Efter det mislykkedes forsøg på at erobre eller ødelægge Bredals skibe, forlod svenskerne omsider Nyborg for at fortsætte deres fremrykning imod København. Det lykkedes til sidst for Bredals eskadre at nå åbent vand, og dermed undslippe de svenske styrker som omringede Bredals lille styrke, ved at sejle til København hvor de ankom den 29. april.

Som påskønnelse af Peder Bredals lederevner, hans frygtløse forsvar og hans skibe udnyttelse af mulighederne for at modstå svenskerne i Nyborg Fjord, og dermed give Danmark et eksempel til efterfølgelse, udnævnte en taknemmelig Kong Frederik d. III Peder Bredal til Vice Admiral.

Med denne bedrift, demonstrere Bredal endnu engang at han var en opfindsom og effektiv officer, hvis evner lovede godt for fremtiden. Desværre blev dette aldrig opfyldt. Den 4. december 1658, blev Bredal dødeligt såret, imens han deltog i et angreb på Sønderborg fæstningen på Als.

"Defensionsskibe": bevæbnede handelsskibe
For at give en ide om den til rådigheds stående styrke i Peder Bredal eskadre da han forsvarede sig i Nyborg Fjord, må det siges, at de 3 skibe under hans kommando ikke var toppen af den danske flåde. Faktisk var mindst 3 af Bredals 4 skibe tidligere handelsskibe, som tvunget af krigens nødvendighed, var blevet ombygget til at tjene som krigsskibe i den danske flåde - en fremgangsmåde som var relativt almindelig hos alle flåder igennem det 17 århundrede.

På dette tidlige tidspunkt havde Danmark allerede indført en bevist statspolitik, med at opmuntre danske handelsfolk til at bygge store bevæbnede handelsskibe, som kunne indlemmes i den danske flåde i en nødsituation. Disse skibe blev af Danmark officielt betegnet "defensionsskibe" eller forsvarsskibe (2). For at opmuntre til bygningen af sådanne "forsvarsskibe", fulgte økonomiske fordele i form af lavere skat og told.

Den Svenske Løve (36) og Svenske Lam (34) i Bredals eskadre, var begge tidligere svenske handelsskibe, som danskerne enten havde beslaglagt umiddelbar før Frederik d. III indledte sit forebyggende angreb, eller havde erobret ved dens start. Svenske Løve og Svenske Ørn bliver begge benævnt som et "kompagniskib" (3) på en overleven dansk skibsliste, og dette indikere at disse tidligere handelsskibe, tilhørte et af Sveriges større handelskompagnier, som f.eks. et selskab der handlede med Østindien, før de blev tvunget ind i den danske flåde.

Det skal i denne sammenhæng tilføjes at under Karl Gustav krigene, indlemmede den svenske flåde også et antal svenske handelsskibe. I størrelse vejede Svenske Løve 1000 tons og det Svenske Lam 900 tons, og det gjorde dem til to af de største skibe i den danske flåde. Selvom de var designet og bygget som handelsskibe, var de dog ikke istand til at føre så mange kanoner som et krigsskib.

Den samme danske skibsliste som beskriver de to tidligere svenske handelsskibe som "kompagniskibe", beskriver Samson (40) fra Bredals eskadre, som et "defensionsskib" eller forsvarsskib. Samson er ikke inkluderet på en dansk flåde liste fra 1656/1657 (4) som nævner de danske krigsskibe ved begyndelsen af fjendtlighederne. Samsons fravær på denne liste som et "defensionsskib", tyder på at Samson oprindelig var et dansk handelsskib, som den danske flåde midlertidig ønskede at bruge som et krigsskib under krigen.

Det sidste skib i Bredal eskadre i Nyborg Fjord, Emmanuel eller Emanuel, er ikke inkluderet i den danske skibsliste fra 1656/1657 (5), som beskriver den danske flådes sammensætning i begyndelsen af krigen i 1656/1657. En anden kilde (6) angiver imidlertid at et dansk krigsskib ved navnet Emanuel (20-26), blev købt af den danske flåde i 1644 og brændt i kamp i 1659.

Denne Emanuel er derfor sandsynligvis lig med den Emanuel i Peder Bredals eskadre i Nyborg, og hvis det er rigtigt, det eneste skib i Bredals eskadre som ikke var et handelsskib der var blevet ombygget til krigsskib. Antallet af kanoner på Emanuel, antyder imidlertid også at det var det mindste skib i Bredals eskadre og med den mindste ildkraft.

Svenske Løve og Svenske Lam blev sammen med et tredje svensk handelsskib (tilsyneladende den Svenske Grib), der var blevet opbragt af danskerne i begyndelsen af krigen, returneret til Sverige da fjendtlighederne ophørte. Samson blev sandsynligvis også returneret til tjeneste i den danske handelsflåde ved afslutningen på krigen.

Roskilde freden
Krigen i 1657-1658 blev afsluttet ved freden i Roskilde, som blev underskrevet den 26. Februar 1658, og som endte med en af de mest ødelæggende territoriale afgivelser, som Danmark nogensinde blev tvunget til.

Peder Bredals død
"Freden" i Roskilde varede kun nogle få måneder, så fortrød en utilfreds svensk Kong Karl Gustav, de ellers gavmilde fredsbestemmelser i Roskilde overenskomsten. Han besluttede sig for, at han ønskede mere og angreb derfor Danmark for at udnytte landets yderst sårbare situation til at udvide Sveriges areal. Karl Gustavs første offensive træk, var at flytte tropper fra Tyskland til Sjælland for at belejre København og lade Sveriges flåde blokere København.

Det er her i København, at vi hører om Peder Bredal igen, for om natten den 23. - 24. august, 1658, ledede Bredal et bådangreb imod de belejrende svenske skibe, og det lykkedes at brænde 2 af dem - Wrangels Jacht (10), og endnu et 4 kanoners fartøj.

Afslutning
Formålet med denne artikel er ikke at give en fyldestgørende gennemgang af de danske søoperationer som helhed under krigene i 1657-1658 og 1658-1659, men kun at placere Peder Bredal resolutte og inspirerende forsvar i Nyborg Fjord i sin rette historiske sammenhæng, og dermed understrege den moralske effekt af Bredal ensomme og eksemplariske forsvar på en nation, som ellers oplevede et vælg af militære katastrofer.

Som et efterskrift beskriver denne artikel også den uheldige skæbne for denne dygtige og lovende officer, da han deltog i hvad der synes en sekundær og total inkonsekvent militær aktion ved Sønderborg. Havde Bredal stadig levet, og havde han være involveret i operationer af meget større sømilitær betydning, havde han måske givet yderligere opmuntring til de danske styrker i en ellers trist periode i dansk søhistorie.

Da kunstneren Carl Neuman blev ansat til at producere malerier til salen i det rekonstruerede Frederiksborg slot, som skulle afbilde Danmarks krige imod Sverige, var en af emnerne Neumann valgte at portrættere, Peder Bredals inspirerende forsvar i Nyborg Fjord. Neuman's billede fra 1833 af denne episode er storslået, majestætisk og pragtfuld udtryksfuldt, og viser Bredal mænd i arbejde, med at skære Bredals krigsskibe ud af isen i havnen, imens de bliver bombarderet af svenskerne.

Der er ikke nogen "solstråle" i dette maleri, når man ser på det visuelt men kun mørke skyer i en broget og ildevarslende himmel over et besat Nyborg - eller især over et besat Danmark - og over Bredals truede krigsskibe. Den "solstråle" der eksisterer i maleriet er subjektiv og ligger i de danske besætningers aktiviteter for at befri deres skibe fra isen, og dermed fra en udsigt til erobring eller ødelæggelse af svenskerne.