Generalmajor og Kommandør af Dannebroge. Født i København i 1809. Kadetvolontær i 1818, 1825 Kommendersergent og Sekondløjtnant ved Kongens Regiment. 1829 Premierløjtnant. 1839 Kaptajn.

I 1846 trådte han i russisk tjeneste. Han deltog med udmærkelse i et feltog i Kaukasus, hvor han blev såret 2 gange og modtog Guldkåren for tapperhed.

Peter Henrik Glode du Plat

Efter sin hjemkomst blev han kompanichef ved Den Kongelige Livgarde, derefter stabschef ved dels 2. brigade, dels 4. infanteri brigade og endelig Adjudant ved Overkommandoen. Juli 1848 udnævnt til Major.

I den første Slesvigske krig deltog du Plat som kommandør for 2. Forstærkningsbattalion i kampene ved Ullerup 6. april 1849, hvor han blev hårdt såret og den 24-25. juli 1850 i Slaget ved Isted. 1850 udnævnt til Oberstløjtnant. Efter den danske indrykning udnævnt til pladskommandant i Slesvig, hvor det ved hans retsind og myndighed, lykkedes ham at skabe et godt forhold til befolkningen. 1856 udnævnt til Oberst og 1860 Generalmajor.

Ved krigsudbruddet i 1864 havde han kommandoen over 2. division der stod på Dannevirkes højre fløj, og var iblandt de officerer der anbefalede en tilbagetrækning fra Dannevirke. Efter tilbagetrækningen til Dybbøl og Als, var han en af de 2 generaler der skiftes til at have kommandoen i Dybbøl stillingen.

Han var modstander af at forsøge at holde stillingen og den 16. april opfordrede han General Gerlach, der var medtagen af sygdom, til at melde sig syg. Han ville så, som ældste general, føre hæren tilbage til Als. Under stormen på Dybbøl blev han dræbt af en kugle, imens han forsøgte at få de vigende tropper til at holde stand. Han blev begravet på Sønderup Kirkegaard.

Du Plat er et eksempel på den splittede befolkning, ved udbruddet af den første slesviske krig. Hans bror Cæsar du Plat valgte at tjene i den slesvig holstenske hær som oberst i generalstaben. Han afslog dog et tilbud om at blive chef for den slesvig holstenske hær, da han ikke ville bære våben imod sine tidligere kammerater i den danske hær.