En rekrut Fra ´39
12. april 1939 meldte jeg mig til tjeneste og blev kaserneret om bord i FYEN. Jeg kom til 2. kompagni, 1. deling, 1. gruppe, hvor jeg blev fløjmand, på grund af mine 180 cm. I agterste ende af kompagniet stod en gast, der var så lille, at sablen - når vi lærte sabeleksercits - lige havde dupskoen fri af jorden. Han fik snart kælenavnet KÆMPE.

Kaserneskibet FYEN (Orlogsmuseet)

Skolechef var kommandørkaptajn Kålund, som vi selvfølgelig kaldte Kålorm, kompagnichef var kaptajnløjtnant Seehusen, delingsfører var en artillerikvartermester - hvis navn jeg ikke husker - men han blev kaldt "Anders And" på grund af formen på sin næse, og gruppefører var A-kadet Corfitzen.

Om rekrutskolen er der ikke meget at berette, for den kender alle, der har været indkaldt til Søværnet, men den første søndag, der blev givet landlov fra kl. 1000 til 2200, var en "stolt dag".

Efter mønstring på Elefanten marcherede hele skolen den lange vej gennem Holmen til vagten ved Prinsessegade, hvor kommandoen lød: "Til landlov - træd af". Nu skulle vi ud og præsentere os for familie, piger og venner - hvis vi var københavnere, mens provinsianerne ikke havde andre muligheder end at dingle rundt på gader og stræder, evt. gå på "Soldaterhjemmet", eller som de fleste, hvis de havde penge på lommen, gå på værtshus.

For mit vedkommende var det en stolt dag, for det var første gang, at min far bød mig en snaps til frokosten. Det var en tradition i min familie, at en far ikke skænkede brændevin op for en søn, før denne kom hjem i militæruniform så "den gamle" sagde: "Det er sgu godt, du ikke blev kasseret". Selv har jeg ikke haft den lykke at kunne skænke en snaps for en søn, for jeg har kun kunnet "lave" piger.

I begyndelsen af maj blev der trængsel ved opslagstavlen i FYEN, for der var opslået lister over, hvor hver rekrut skulle forrette tjeneste, når skolen var færdig. Jeg fandt mit navn og nummer som udkommanderet med torpedobåden HØGEN.