Læs mere her
|
|
Spørgsmål: Min tipoldefar XX gjorde tjeneste i krigen i 1864. Er det muligt at finde flere oplysninger om ham?
Svar: Ja, Rigsarkivet ligger inde med oplysninger om de enkelte soldater. Det kræver dog at man har det nøjagtige navn, samt det år han tjente i hæren. Se Rigsarkivets hjemmeside www.sa.dk
Spørgsmål: Min tipoldefar gjorde tjeneste i 8. Battalion. Er det muligt at finde flere oplysninger om battalionen.
Svar: Ja, for de fleste battalioner eller regimenter er der udgivet beskrivelser. En del kan findes på de større bibliotekter. Ellers kan man prøve på det kongelige garnisions bibliotek.
Spørgsmål: Jeg har en skoleopgave hvor jeg skal svare på følgende 10 spørgsmål om besættelsen. Kan du hjælpe mig?
Svar: Nej. Din lærer har garanteret stillet opgaven fordi DU skal finde svaret. Ikke jeg. Nu har du fundet frem til mailknappen, så kan du sikkert også finde ud af, hvor du skal søge på sitet. :-) Ellers er biblioteket et rigtig godt alternativ.
Spørgsmål: Hvor skriver du ikke noget om kampen ved Bjergby i 1746.
Svar: Gør jeg sikkert også en gang i fremtiden. Men sitet her drives på frivilligt basis uden indtægter, og jeg har et arbejde at passe. Men du kan selvfølgelig selv skrive artiklen, så vil jeg måske gerne optage den.
Spørgsmål: Hvorfor har du ikke museet xxx på din liste? Har du noget personligt imod det?
Svar: Sandsynligvis ikke. Kom med oplysningerne, så sætter jeg dem på sitet.
Spørgsmål: Husar staves sådan og ikke Hussar! Kan du ikke stave!?
Svar: Åbenbart ikke godt nok. Sitet har over 1300 sider, så i stedet for at skælde ud over stavefejl, så gør mig opmærksom på dem, så skal jeg rette dem.