Dansk-hollandsk kolonikrig i Guinea
Langt væk fra de danske kyster udspilledes for flere hundrede år siden dramaer som i dag er stort set ukendte. Svenskekrigene havde deres eget lille kapitel på Guineakysten i Vestafrika, og talrige andre konflikter fandt sted under den stærke sol. Hollænderne, som flere gange hjemme i Nordeuropa var Danmarks redningsmand i kampen mod svensken, var i afrikansk og kolonial sammenhæng en stærk modstander. Hollændernes mål var eneherredømme over Guineakysten og alle dets rigdomme. Dette er beretningen om en dansk-hollandsk strid om kolonier, guld og slaver.

Kup imod Fort Christiansborg!
Den danske besætning på Fort Christiansborg havde siden 1661 drevet handel med det lokale Akwamu-folk på Guldkysten. Elfenben samt guld og slaver skiftede hænder til fordel for våben. Normalt foregik det fredeligt, bare ikke denne gang; danskerne led et forsmædeligt nederlag til de afrikanske krigere fra Akwamu.

Danmark som militærmagt på Guldkysten
... De danske kanonkugler smadrede ind i de tætte masser af krigere. Bølgen af angribere veg tilbage da de intet kunne stille op mod Christiansborgs tykke mure og kanoner. Ilden fra Christiansborg tilføjede akwamu-hæren store tab og reddede Accra fra at lide endegyldigt nederlag. Dansk militærmagt spillede en afgørende rolle for krigens udfald.

Dansk våben- og slavehandel på Guldkysten
Danmark indgik fra slutningen af 1600-tallet en strategisk vigtig alliance med det mægtige og fremstormende Akwamu-rige. Det betød en kraftig stigning for dansk slavehandel og det danske engagement i våbenhandelen på Guldkysten. Våbnene til Akwamu og slaverne til de danske kolonier i Caribien, kendt som Dansk Vest-Indien, passerede hver sin vej gennem det danske Christiansborg fort, som blev en tro støtte for Akwamu i dets 50-årige krigspolitik mod næsten alle andre folk i regionen.

"Fr. Justitsia"s afrikanske tungemål
Sorte krigere smider danske soldater i spjældet, kanoner i inkasso-sag mod ubevæbnede fiskere, blodhævn og danske straffeekspeditioner. Dette var en del af den surrealistiske virkelighed som prægede de danske besiddelser på Guldkysten. Her var var ’Fr. Justitsia’ barbarisk, ofte svært bevæbnet, og hendes vægt vejede konsekvent til fordel for den tungest bevæbnede.

Kold krig i kolonien
Sort kriger mod sort kriger, i kamp. Mens det røde blod flød ved fortets mure så hvide ansigter til. Fortets kanoner slyngede blygrå kugler mod fjenden, tvang dem bort. Men mod gyldent guld, med de ’blankes’ våben, fortsatte myrderierne, i århundreder. Sådan kan den første europæiske kolonitid opsummeres.

Sort Zenit
Danskerne på Guldkysten stod i 1777 på nederlagets rand og var isoleret på fort Christiansborg. Men takket være internationale konturer og en handlekraftig guvernør nåede dansk magt og indflydelse i området sit højdepunkt kun få år efter. I den tætte afrikanske jungle udkæmpede en sort, dansk hær en sejrrig handelskrig, som både indledte en blomstrende handelsperiode og det mørkeste kapitel i dansk kolonihistorie.

Slaget ved Dodowa
Gidseltagning, økonomisk ruin, dødelige sygdomme, og ødelæggende kampe med Ashanti plagede danskerne på Guldkysten i 1800-tallets start.

Fort Prinsensten; frihedens forpost
De politiske vinde dikterede, at det danske fort Prinsensten både fungerede som helvedes forgård for slaverne - og som militært støttepunkt i kampen for menneskers frihed

Sankt Croix i flammer
I oktober 1878 bredte røgen fra en række afbrændte plantager sig over Sankt Croix. Øens landarbejdere gjorde oprør pga. et falsk rygte om, at en landarbejder var blevet banket ihjel af det danske politi. Oprøret satte den dansk-vestindiske hærstyrke på en alvorlig prøve, og der gik adskillige dage, før de igen havde kontrol over situationen.