Søg på milhist.dk
Nyhedsbrev
Ønsker du at  få besked om  updates på  sitet,  så tilmeld dig nyhedsbrevet. Alle mail adresser vil blive behandlet fortroligt og IKKE givet videre til trediepart.
Forum
Fik du svar på det du søgte? Ellers prøv
Web forum'et
Bidrag til sitet
bidrag til sitet
Har du lyst til at bidrage til at gøre sitet endnu bedre? Du kan bidrage på forskellige måde.
Læs mere her
 
 
 
Om Dansk Militærhistorie
tilbage til forsiden

Baggrund
Sitet blev oprettet i 1996 af Gert Laursen for præsentere dansk militærhistorie for et bredere publikum. I starten var hovedparten på engelsk da jeg var af den opfattelse, at der også udenfor Danmark var interesse for denne del af vores historie. Og det var og er også korrekt. En stor del af Dansk Militærhistorie´s læsere kommer fra andre lande, specielt USA og England, men jeg har fået mails fra så fjerne steder som Kina og Peru.

Denne samsætning af besøgende betød, at i de første par år blev en stor del af artiklerne skrevet på engelsk. Mangel på tid, har desværre betydet at jeg har været nødt til at droppe denne service for de engelsktalende læsere. Alle artikler bliver idag skrevet på dansk, og kun i særlige tilfælde oversat til engelsk. Jeg er dog stadig i den heldige situation jævnligt at få leveret materiale fra udenlanske forfattere!

Sitet idag
Efter 8 år har sitet udviklet sig til at være et af Danmarks største sites, med mere end 1200 sider. Med over 15.000 besøgende om måneden er det Danmarks mest besøgte site med historie som speciale. Skribenterne består af amatørhistorikere og flere profesionelle historikere samt en lang række mennesker der har leveret billeder og materiale til sitet.

Samtidig er der oprettet et samarbejde med museer, lokalhistoriske foreninger og enkelt personer der gør det muligt ofte at vise aldrig før publiserede billeder.

Det indholdsmæssige
Målet er at præsentere vores militære fortid på en letforstålig og grafisk indbydende måde. Imens internettet har givet helt nye muligheder for at udbrede et budskab, stiller det også helt nye krav til både tekst og præsentation. Dansk Militærhistorie forsøger at præsenter materialet så det lever op til disse udfordringer.

Alt for mange sites er, trods interessante emner, meget svære at læse, enten pga. håbløs grafisk design, dårlig typografi, eller et sprog som der kun indbyder fagfolk til at læse artiklerne.

Dette site vil forsøge at leve op til følgende:

Artikler er af en moderat størrelse, der gør, at de kan læses relativt nemt. Ved mere komplekse emner kan artiklerne være længere. Der er lagt vægt på at teksternes opsætning, gør dem let at overskue og letlæselige.

Artiklerne vil så vidt muligt indeholde billeder, der understøtter teksten og gør den mere indbydende. Hvor det er nødvendigt vil kort vise kampområdet.

Man vil (sandsynligvis) ikke finde snørklet militært sprog, der er svært at forstå for folk uden en militær løbebane. Sitet henvender sig til alle, fra folkeskoleelever til militærfolk, og ikke kun til en snæver kreds, som det ofte er tilfældet i bla. de miltære magasiner der findes. Derfor forsøger jeg at undgå alt for militærprægede termer.

Artiklerne er skrevet af en lang række mennesker med forskellig baggrund, interesser og holdninger. Der er nu omkring 150 større artikler på sitet samt flere hundrede sider med billeder og data, og du vil måske kunne finde faktuelle fejl, eller ting du ikke er enig i. Men det kan ikke være anderledes med et site af denne størrelse, og jeg påstår ikke at sitet er uden fejl, eller emnerne uden fortolkningsmuligheder.

Fremtiden for sitet
At der er en interesse for militærhistorie er helt åbenlyst efter antallet af besøgende og mails jeg modtager. Antallet af artikler og billeder stiger uge for uge, og flere og flere tilbyder sitet materiale. Faktisk så mange, at det i perioder kniber med at følge med.

Derfor vil sitet også blive drevet videre som hidtil - på frivillig basis, med bidrag fra interesserede.

På længere sigt er hensigten at udbygge sitet yderligere, specielt med fokus på webshoppen, samarbejdet med udgivere og antikvariater og så at udnytte de nyeste muligheder som internettet giver.

© 1997 Gert Laursen | Optimised for IE 7 | design by Advice|360