Krigen i 1864
Treårskrigen 1848-50 havde ikke bragt en afgørelse på det slesvigske spørgsmål, og i 1864 trak det endnu engang op til krig. Men hvor styrkeforholdet i den første krig havde været nogenlunde jævnbyrdigt, stod Danmark denne gang overfor en talmæssigt langt overlegen fjende med bedre udrustning og bedre uddannelse.

Kampen om Mysunde 2. februar 1864
Kampen ved Mysunde d. 2 februar 1864 var den første egentlige kamp imellem de allierede og den danske hær. Mysunde stillingen var en del af Dannevirkes østlige fløj, og et gennembrud her kunne betyde, at de preussisk-østrigske styrker kunne omgå den danske hær, og ødelægge den i dens stillinger. Det var derfor af stor vigtighed, at stillingen ikke faldt. Men kunne den holde stand imod en overvældende preussisk fjende?

Rømningen af Dannevirke og samtidens syn på tilbagetrækningen
De danske soldater på Dannevirkestillingen befandt sig i historiske omgivelser, hvor deres forfædre adskillige gange de sidste tusinde år havde forhindret sydfra kommende fjender i at trænge op i landet. Dannevirkes historiske betydning havde for de danske soldater en moralsk og psykologisk betydning som uomtvisteligt inciterede til en øget forsvarsvilje. Stemningen i Danmark var i januar 1864 optimistisk, befolkningen fæstede lid til den danske hær. Dannevirke skulle endnu engang stå sin prøve som værnet mod syd.

Tilbagetoget fra Dannevirke beskrevet af Sekondløjtnant Borberg
"Man har sammenlignet Kamperingen ved Dannevirkestillingen og Retraiten til Als med Napoleons Tilbagetog fra Moskwa; skjøndt denne Sammenligning som de fleste af denne Art halter, navnlig med Tidslængden for begge, saa er der dog virkelig saa mange Sammenligningspunkter tilstede, især hvad Lidelserne angaar, at Sammenligningen ei er uden al Berettigelse." Udtalelse af Sekondløjtnant Borberg. Dette er hans malende beskrivelse af tilbagetoget.

Søkampen ved Rügen 1864
Under Krigen i 1864 var der kun få træfninger imellem den danske og den preussiske flåde. Årsagen var åbenlys - nemlig den danske flådes totale overlegenhed. Som i Treårskrigen havde den spærret de tyske østersø havne og dermed opnået, dels at ødelægge den tyske handel af søvejen, og dels at hindre den lille preussiske flåde i at understøtte hærens operationer. Men helt opgivet havde den preussiske flåde ikke, og den 17. marts kom det en kort, men heftig kamp ved Rügen.

Oprør på priseskibet
I april 1864 blev det tyske handelsskib EUDORA opbragt af fregatten DAGMAR i Nordsøen. Som det var sædvane, blev et dansk prisemandskab sat ombord på det tyske skib for at føre det til København. Men den tilfangetagne tyske besætning havde andre planer ...

Kampen ved Dybbøl
Efter tilbagetoget fra Dannevirke trak den danske hær sig tilbage til Dybbøl stillingen. Preusserne fulgte efter og indledte krigshistoriens største bombardement. I otte uger regnede granaterne ned over de danske soldater, før preusserne endelig var klar til det endelige angreb. Udfaldet var givet på forhånd, men de udmattede og underlegne danske soldater havde ikke tænkt, at give sig uden kamp.

Dybbøls forsvar var ikke forgæves
I sin stærkt roste bog "Slagtebænk Dybbøl" der udkom i 2008 argumenterer forfatteren Tom Buk-Swienty bla. for, at forsvaret af Dybbøl var nyttesløs samt at regeringen var blottet for forstand på storpolitik. Men har han ret i disse påstande? Forfatteren til denne artikel er ikke enig.

Kampen ved Helgoland
I fem uger havde en kombineret østrigsk-preussisk eskadre været undervejs imod Nordsøen, for at bryde den danske blokade af de tyske havne. For at stoppe dem sendte flåden en eskadre imod dem. Den 9. maj stødte de 2 eskadrer så sammen ud for Helgoland, og i to timer rasede kampen, før den endelig fandt en afgørelse.

Den Kongelige Livgarde til Fods i den dansk-tyske krig i 1864
Selvom den kun deltog begrænset i kampene i krigen i 1864, fik Den Kongelige Livgarde til Fods alligevel en chance for at vise det mod og den diciplin der altid har været deres kendetegn.

Kampen ved Helgoland
I fem uger havde en kombineret østrigsk-preussisk eskadre været undervejs imod Nordsøen, for at bryde den danske blokade af de tyske havne. For at stoppe dem sendte flåden en eskadre imod dem. Den 9. maj stødte de 2 eskadrer så sammen ud for Helgoland, og i to timer rasede kampen, før den endelig fandt en afgørelse.

HMS Aurora ved Helgoland
Da den østrigske-preussiske og danske flåde tørnede sammen i kampen ved Helgoland i 1864, betragtede den engelske fregat Aurora interesseret kampen. Øen var på det tidspunkt under engelsk styre, og fregattens opgave var at sikre at engelsk farvand ikke blev krænket af nogen af siderne. Men hindrede Aurora’s tilstedeværelse også danskerne i, at udslette den hårdt ramte fjendtlige flådestyrke?

Erobringen af Als
Så snart våbenhvilen i Krigen i 1864 endte ved middag, søndag den 26. juni 1864, åbnede de preussiske batterier, som forberedelse til deres angreb på Als den 29. juni, øjeblikkelig ild imod deres overgangssteder. Dermed var kampen om det sidste stykke jord, den danske hær stadig holdt af Sønderjylland, i gang.

To tyske mindesmærker der forsvandt
At ødelægge eller fjerne fjendens mindesmærker er ikke et ukendt fænomen. For danskerne er det mest kendte eksempel Istedløven, der, efter at være blevet udsat for den slesvigske befolknings vrede, blev ført til Berlin. Men også danskerne kunne være med, og det gik ud over to tyske mindesmærker ved Dybbøl mange år senere.