Den tyske besættelse af Danmark
Den 9. april 1940 blev Danmark angrebet af Tyskland. Selvom de danske soldater var voldsomt i undertal, tog de alligevel kampen op adskillige steder. Langs grænsen og i København blev der i nogle timer udkæmpet en ulig kamp.

Danmark under den Anden Verdenskrig
Den politiske situation i Danmark før og under krigen.

Kystbevogtningen - En kort gennemgang
Efter besættelsen af Danmark den 9. april 1940 ønskede tyskerne at hindre illegal udrejse af Danmark. Tyskerne "overtalte" danskerne til selv at stå for kontrollen af grænsen mellem Danmark og Sverige, og allerede den 16. april 1940 blev Kystbevogtningen oprettet.

Kampen for vejrudsigter
Under Anden Verdenskrig var pålidelige vejrudsigter vigtige for krigsførslen. Derfor var både de allierede og tyskerne interesseret i det nordøstlige Grønland, fordi man herfra kunne forudsige vejret på krigsskuepladsen i Europa. Det førte flere gange til sammenstød imellem danske slædepatruljer og tyske styrker. I begyndelsen af 1944 kom det til ildkamp imellem de to modstandere ved Kap Sussi.

Danske soldater i Waffen SS
Omkring 6000 danske soldater meldte sig til tysk krigstjenteste og deltog i krigen på Østfronten. Det kostede omkring 2000 af dem livet.

Tragedien ved Torpeskoven
Efter den engelske tilbagetrækning fra det europædiske fastland, påbegyndte man arbejdet med at bistå modstandsbevægelsen i de tyskbesatte lande, deriblandt Danmark. Planen var bla. at nedkaste agenter i Danmark der kunne hjælpe den spirende modstandsbevægelse og skabe kontakt med England. En af disse agenter var Carl Johan Bruhn. I december 1941 var man klar, men aktionen endte i en tragedie.

Med Orlogsflaget på Halv - Udlevering af søværnets torpedobåde i 1941
Den 5. februar 1941 beordrede Kong Christian X Rigets Flag på Batteri Sixtus på halv. Noget sådant sker normalt kun ved dødsfald i den kongelige familie, men det var ikke grunden denne dag. Rigets Flag gik, sammen med flagene på samtlige af flådens fartøjer og Amalienborg, på halv for at markere Kongens store utilfredshed med, at regeringen, efter tysk pres, udleverede otte af søværnets torpedobåde til den tyske besættelsesmagt.

"Endelig sammen"
Natten til den 21. april 1943 blev et Stirling bombefly skudt ned over Danmark. Kun et enkelt af besætningsmedlemmerne, Donald Smith, overlevede flystyrtet. Efter at være gået tværs over Sjælland, kom han i kontakt med den danske modstandsbevægelse og blev hjulpet til Sverige. Men historien endte ikke før i 1999, da Smiths aske efter hans ønske, blev bisat ved siden af hans kammerater gravsted i Danmark.

"Together at last"
On the night of april 21st 1943 a Stirling bomber was shot down over Denmark. Only one of the crew members, Donald Smith, survived the crash. After having walked across Sjaelland he came in contact with the Danish resistance and was helped to Sweden. But the story didn't end until 1999, when Smith's ashes, at his request, were interred alongside his crewmates in Denmark.

Mytteriforsøget på torpedobåden SÆLEN
Kort før den danske flåde sænkede sig selv i august 1943, havde besætningen på den danske torpedobåd SÆLEN planer om at gøre mytteri og stikke af til Sverige. Den 25. juli 1943 skulle mytteriforsøget foregå.

Operation Safari - Det tyske forsøg på at afvæbne det danske forsvar
Den 29. august 1943 stormede tyskerne flådestationen på Holmen, og forsøgte at overtage den Danske Flåde. Men på skibene var man forberedt på et angreb, og i løbet af 45 minutter lå næsten hele Flåden på bunden af havnen - sænket af dens egen besætning.

Sænkningen af undervandsbåden HAVFRUEN 29. aug. 1943
60-året for Flådens sænkning har stimuleret ny interesse for begivenhederne dengang. I den forbindelse er enkelte personer kommet i tanke om, at de i deres gemmer derhjemme havde ting og beretninger fra søværnets markante dag liggende. Her præsenteres en ikke tidligere kendt beretning om sænkningen af undervandsbåden HAVFRUEN.

Det hemmelighedsfulde fort
Under krigen var Prins Knud chef for Kongelundsfortet. Under tyskernes besættelse af fortet d. 29. august 1943, undspandt der sig en ildkamp hvorunder Prins Knud var i livfare, da han forsøgte at standse skyderiet. Dette er i hvert fald den mest almindelige version af historien. Men er den sand? Og hvorfor forsvandt flere sider i den næstkommanderendes dagbog?

Blev der skudt mod de indtrængende tyskere på Holmen den 29. august 1943?
Forsvarsministeriets ordre til vagtmandskabet på Holmen var, at de i tilfælde af et tysk angreb ikke måtte skyde på tyskerne. Men fulgte danskerne denne ordre? Nye oplysninger tyder på det ikke forholdt sig sådan. Søren Nørby har interviewet nogle af de få tilbageværende fra denne dag, og tegner et andet billede af begivenhederne.

To gange sænket af egen besætning - Artilleriskibet Niels Juel i tysk tjeneste 1943-45
Artilleriskibet Niels Juel må være et af de få skibe i verden, der oplevede den tort to gange i dets levetid, at blive sænket af egen besætning. Første gang var den 29. august 1943, hvor den danske flådes største skib af egen besætning sat på grund og delvist ødelagt i Isefjorden. Målet var at hindre, at skibet faldt i tyskernes hænder, og grundsætningen fandt først sted efter at Niels Juel havde forsøgt til at nå svensk territorium. Et forsøg, der dog blev hindret gennem tyske flyangreb, der beskadigede skibet, og kostede et besætningsmedlem livet og såret fire andre.

Tysk "sort" propaganda i Danmark
Den 27. april 1944 nedkastede tyske fly tusindvis af flyveblade over København, der fortalte at befrielsen var nær, og bad danskerne om at acceptere "besættelse af russiske tropper eller amerikanske negersoldater", indtil de første uroligheder pga. de militære operationer var over. Det var et led i tyskernes "sorte" propaganda, der havde til formål at skabe frygt i den danske befolkning.

The Carpetbaggers
Natten imellem d. 6 og 7. maj 1944 lettede en B-24 Liberator fra den amerikanske speciel enhed the Carpetbaggers fra England med kurs imod Danmark. Missionen var at nedkaste forsyninger til den danske modstandsbevægelse, men for de 8 mænd ombord, endte missionen vidt forskellig.

Oberst Paludan-Müller sidste kamp
Paludan-Müller var en af samarbejdspolitikkens skarpeste modstandere, og gik tidligt ind i modstanskampen imod tyskerne. D. 26. maj 1944 havde tyskerne planlagt at arrestere ham, og mødte op med en stor styrke ved hans bopæl. Men obersten havde ikke tænkt sig at overgive sig uden kamp, og en flere timer lang ulige ildkamp udspandt sig, før den fandt sin ende.

Eksplosionen på Århus havn
I de sidste år af besættelsen var Århus en vigtig udskibningshavn for den tyske hær. Dette medførte naturligvis en voldsom trafik og omlastning af ammunition på Århus havn, med den deraf følgende risiko for uheld. Og i juli 1944 indtraf så en af krigens alvorligste ulykker da en ammunitonslægter eksploderede. En ulykke der let kunne havde lagt store dele af byen i ruiner.

"Welcome to Denmark"
I de sidste år af besættelsen var den danske modstandsbevægelse blevet så velorganiseret, at hvis en allieret flybesætning der blev skudt ned over Danmark og fik kontakt med modstandsbevægelsen før den blev fundet af tyskerne, så var besætningen næsten sikker på at returnere til England via det neutrale Sverige. Næsten 100 allierede flyvere vendte på denne måde, trods besættelsen, hjem med dansk hjælp. Dette er historien om to af disse nedskudte flyvere.

Luftkrig over Lovns Bredning
Natten mellem d. 29. og 30. august 1944 skulle blive en nat, der brændte sig fast i erindringen hos mange af de personer, som på den ene eller anden måde oplevede det drama, der udspandt sig over Lovns Bredning. For andre skulle denne nat blive den sidste i et livsforløb, der kun lige var startet, før krigsudbruddet rev dem ud fra deres bekymringsløse ungdom, og forvandlede dem til luftkrigere.

Våbenløse ungarere i Danmark
Næsten glemt og ukendt for de fleste er den kendsgerning, at ungarske soldater deltog i den tyske besættelse af Danmark under Anden Verdenskrig. De udgjorde en hær på mindst 12.000 mand. Tal på helt op til 15.000 har været nævnt. Først nu, mere end 60 år efter besættelsen, er historien om de ungarske soldater i Danmark blevet fortalt.

The Bombing of the Shellhus
Called one of the most accurate bombing missions of the Second World War, it left the Gestapo headquarter as a blazing inferno.

Episoden ved Smørstenen
Under besættelsen nedkastede de allierede store mænger af forsyninger til modstandsbevægelsen. Et af nedkastingstederne var Grib Skov på Nordsjælland, og her var modstandsgruppen der blev kendt som "Kulsvierbatalionen", beskæftiget med at modtage forsyningerne. Men under en aktion den 21. april 1945 gik det galt. En gruppe på 16 modstandsfolk blev overrasket af tyskerne, og en rasende ildkamp udspandt sig, imens danskerne forsøgte at undslippe. Dette er historien fortalt af lederen af aktionen Elith Truelsen "Tom".