Søg på milhist.dk
Nyhedsbrev
Ønsker du at  få besked om  updates på  sitet,  så tilmeld dig nyhedsbrevet. Alle mail adresser vil blive behandlet fortroligt og IKKE givet videre til trediepart.
Forum
Fik du svar på det du søgte? Ellers prøv
Web forum'et
Bidrag til sitet
bidrag til sitet
Har du lyst til at bidrage til at gøre sitet endnu bedre? Du kan bidrage på forskellige måde.
Læs mere her
 
 
 
Tidslinie
tilbage til forsiden

Det følgende er en oversigt over de krige Danmark har deltaget i samt de vigtigte begivenheder under krigene.

Ca. 793-1050 Vikingetogterne

793: Vikinger overfalder Lindisfarne Kloster på Holy Island i Nordsøen. Dette bliver regnet for starten på vikingetogterne.
810: Friesland angribes af danske vikinger.
855: En dansk vikingehær belejrer Paris, dog uden at erobre byen.
866:
En større dansk vikinge hær ankommer til England.
876:
Kong Alfred og danerne indgår en fredsaftale, hvor de får øst og Nordengland. Det såkaldte Danelagen.
911:
Den franske konge overlader Vikingehøvdingen et område nord for Seinen. Dette bliver senere kendt som Normandiet.
920:
Danelagen generobres af englænderne.
982:
London bliver plyndret af vikinger.
1013: Svend Tveskæg angriber England og anderkendes som landets nye konge.
1016: En vikingehær møder en engelsk hær ved Ashdon. Slaget ender i et engelsk nederla

Tidlige periode

1043: Kong Magnus besejer Venderne islaget ved Lyrskov Hede.
23. oktober 1157: Kong Valdemar besejrer Sven på Grathe Hede i den danske borgerkrig.
21. maj 1184: En dansk flåde på 125 skibe under Absalon besejrer en vendisk flåde på 500 skibe ved Rygen. 447 vendiske skibe bliver erobret. Kun nogle få danske skibe bliver tabt.
15. juni 1219: I slaget ved Lyndanis i Estland falder det danske flag ned fra himlen under kampen med esterne. I hvert fald ifølge myten.
1362: Kong valdemar besejrer en Hanse flåde der belejrer Helsingborg, og tvinger Lübeck til at slutte fred.

1434-1523 Unions krigene

1434: Et svensk bondeoprør bryder ud imod danskerne.
1448: Det kommer til egentlig krig imellem Danmark og Sverige over uenighed om hvem der skal være den nye konge efter Christoffer d. III's død.
1455: Efter syv år krig sejrer Danmark Christian d. I bliver anerkendt som konge over unionen.
1463: Der udbryder igen en opstand imod danskerne i Sverige.
1471: I kampen ved Brunkebjerg lider danskerne et totalt nederlag til svenskerne. Året efter sluttes der fred.
29. september 1497: Kong Hans forsøger at overtage magten i Sverige efter interne uroligheder. Hans hær af tyske lejesoldater besejrer en svensk hær i Slaget ved Rotebro og Hans anderkendes som Sveriges konge.
17. februar 1500:
Kong Hans besejres i Dittmarsken.
1501: Et svensk oprør bryder ud og den Kong Hans mister det meste af Sverige.
1501: Svenskerne gør indfald i Norge men bliver tvunget tilbage. Stockholm overgiver sig til svenskerne.
1507: En overenskomst med Lübeck underskrives.
1510: Lübeck erklærer Danmark krig og Sverige tilslutter sig lübeckerne.
9. august 1511: En dansk flåde tvinger en Lübsk flåde til at trække sig tilbage ved Bornholm, og resten af krigen bliver de i havn.
April 1512: Danmark slutter fred med Sverige og Lübeck.
1617: Oprøret i Sverige blusser op igen. I august landsættes en dansk hær ved Stockholm, men bliver slået ved Vedla.
1518: En dansk hær landsættes ved Stockholm, men er ikke i stand til at fremtvinge nogen afgørelse.
6. april 1520: En dansk hær besejrer en svensk bondehær ved Uppsala og besætter Stockholm.
8. november 1520: Den svenske hær besejres. Kong Christian d. II udnævnes til svensk konge og beordrer de svenske adelsfolk henrettet. Denne dag bliver kendt som blodbadet i Stokholm.
1521: Gustav Vasa generobrer hele Sverige og dermed er unionen slut.

1534-1536 Krig med Lübeck og Grevens Fejde

1534: Borgerkrigen der har fået navnet Grevens Fejde bryder ud. Skipper Clement rejser en jysk bondehær.
9. juni 1535:
En dansk-svensk flåde udkæmper et søslag med den tyske stat Lübeck. Kampen ender uden en sejrherre. Men i de kommende dage bliver den Lybske flåde ødelagt.
11. juni 1536: I den danske borgerkrig bliver en dansk bondehær massakreret i Slaget ved Oxnebjerg.
16. januar 1536: Lübeck slutter fred med Christian d. III. Borgerkrigen ender da København overgiver sig til Christian d. III.

1542 - 1543 Krig med Nederlandene

1542: Der bryder krig ud imellem Frankrig og den tyske Kejser. En traktat imellem Danmark og Frankrig medfører automatisk Danmarks deltagelse i krigen.
1543: Danmark erklærer Nederlandene krig.
1544: Danmark slutter fred med den Tyske Kejser og dermed er krigen slut.

1563-1570 Syvårskrigen

31. juli 1563: Pga. magtambitioner og en strid om retten til hinandens rigsvåben bryder krigen ud imellem Danmark og Sverige.
15. september 1563: En dansk hær falder ind i Sverige og besætter Älvsborg.
30. maj 1564: En dansk flåde under kommando af Herluf Trolle, besejrer en svensk flåde imellem Øland og Gotland.
1565: Krigens eneste større feltslag står ved Axtorna. Rantzau besejrer en talmæssigt overlegen svensk hær.
25. januar 1571: En fredsaftale afslutter Syvårskrigen imellem Sverige og Danmark. Danmark tilbageleverer Älvsborg imod en erstatning på 150.000 daler.

1611-1613 Kalmar Krigen

4. April 1611: Krig imellem Danmark og Sverige bryder ud, da Sverige forsøger at bryde Danmarks monopol med handelen med Rusland.
11. juni 1611: Den svenske hær bliver besejret ved Kalmar.
20. januar 1613:
Danmark og Sverige underskriver en fredstraktat. Danmark stilling som den førende i Norden slåes fast.

1618-1648 Kejserkrigen (Trediveårs Krigen)

1618: Danmark går ind i krigen imellem katoliker og protestanter.
1626: Den danske hær under Christian d. IV bliver besejret af en katolsk hær i Slaget ved Lutter am Barenberg.
1628: I Slaget ved Wolgast bliver Christian d. IV besejret af en tysk hær og bliver tvunget til at slutte fred.

1643-1645 Thorsteinson Krigen

December 1643: Krig med Sverige bryder ud pga. en årelang strid om herdømmet i Østersøen og pga. Sveriges misfornøjelse med Øresundstolden.
12. december 1643: Den svenske feltherre Torstensson overskrider grænsen til Holsten fra svenskerne besiddelser i Nordtyskland.
Januar 1644: Jylland besættes af svenske tropper.
Februar 1644: Svenske tropper under Gustav Horn rykker ind i Skåne og bliver først stoppet ved Malmø.
16. maj 1644:
En dansk flåde besejrer en hollansk flåde ved Lister Dyb, som er sendt afsted til forstærkning af svenskerne.
1. juli 1644: Den danske flåde møder den svenske flåde ved Kolberg Heide. Det ender i en dansk strategisk sejr, da svenskerne trækker sig tilbage til Kieler fjorden.
12. oktober 1644: en kombineret svensk-hollandsk flåde besejrer en dansk flåde ved Fehmern. Dette afgør reelt krigen.
Februar 1645: Fredsforhandlinger indledes i Brømsebro.
13. august 1645: Danmark og Sverige slutter fred i Brømsebro. Danmark tvinges til at afgive Gotland, Øsel, Halland og en del af Norge.

1657-1658 Første Svenske Krig (Carl Gustav Krigene)

1. juni 1657: Danmark erklærer Sverige krig i den Første Svenske Krig for at vinde de tabte områder tilbage. Chancen kommer imens den svenske Kong Gustav er optaget af krigen i Polen.
21. Juli 1657: Svenske tropper overskrider grænsen til Holsten og fortsætte op i Jylland.
12-13. september 1657: Et søslag imellem svenske og danske krigsskibe ender uafgjort.
24. oktober 1657: Frederiks Odde (Fredericia) falder, og dermed er de sidste danske styrker i Jylland slået.
30. januar 1658: Svenske tropper krydser Lillebælt der er frosset til. Nyborg falder kort tid efter.
Februar 1658: Svenske tropper når via Lolland og Falster til Sjælland og København. Den danske regering anmoder om fred.
18. februar 1658: Danmark og Sverige slutter fred. Danmark mister Skåne, Halland, Blekinge, Bornholm og en del af Norge.

1658-1660 Anden Svenske Krig (Carl Gustav Krigene)

11. august 1658: Karl Gustav har fortrudt fredaftalen med Danmark, og svenske tropper indleder igen en belejring af København.
29. oktober 1658:
En hollandsk hjælpeflåde når København efter et søslag i Øresund.
8. december 1658:
Bornholm befrier sig selv fra den svenske besættelse.
10. februar 1659
: Svenske tropper stormer København, men bliver slået tilbage. De danske tab er 12 soldater, imens adskillige tusinde svenske soldater mister livet.
14. november 1659: Svenske tropper bliver besejret ved Nyborg.
Maj 1660: En fredsaftale underskrives i København. Norge får Trondhjems Len tilbage og Danmark får Bornholm tilbage.

1675-1679 Den Skånske Krig

Sommeren 1675: Krig med Sverige bryder igen ud, da Danmark ønsker at vinde de besiddelser tilbage man mistede i 1658. Danmark besætter Gottorp og foretager flere succesfulde angreb imod de svenske besiddelser i Nordtyskland.
December 1675: Wismar erobres af danske tropper.
April 1676: Den danske admiral Niels Juel erobrer Gotland.
29. juni 1675:
Danske tropper landsættes ved Raa i Sverige og flere byer erobres.
17. august 1676: En dansk styrke besejres ved Fylle Bro.
3. december 1676: Den danske og svenske hær mødes ved Lund. Det ender i et dansk nederlag, og er det blodigste slag der nogensinde er udkæmpet imellem Danmark og Sverige. Næsten 9000 soldater bliver dræbt.
26. juni 1676: En dansk angreb på Malmø mislykkedes
1. juli 1677: En dansk flåde under Niels Juul besejrer en svensk flåde i Køge Bugt. Svenskerne mister 20 skibe og 4.000 mand. Ingen danske skibe går tabt.
14. juli. 1677: Danske styrker bliver slået ved Landskrona.
Sommeren 1677: Da Frankrig som er allieret med Sverige truer med at blande sig må Danmark bøje sig og der sluttes fred. Danmark tvinges til at opgive alle sine erobringer.

1700-1720 Den Store Nordiske Krig

Foråret 1700: Sverige fører krig med Polen som er Danmarks allieret. Danske tropper besætter Gottorp der er under svensk beskyttelse.
4. august 1700:
Svenske tropper går i land på Sjælland. Frederik IV slutter fred med Gottorp og Danmark og Sverige indgår en 9 årig våbenhvile.
28. oktober 1709:
Danmark erklærer Sverige krig, efter at Karl XII er besejret ved Poltava af russerne.
10. marts 1710: Danske tropper bliver besejret ved Helsingborg og trækker sig ud af Sverige. Krigen føres videre imod de svenske besiddelser i Nordtyskland.
20. december 1712: Danske styrker besejres ved Gadebusch.
Foråret 1713: En svensk styrke på 10.000 mand tvinges til overgivelse i fæstningen Gottorp.
8. august 1714: Helgoland tvinges til overgivelse efter et dansk bombardement
24. april 1715: En svensk flåde bliver besejret ved Femern.
23. december 1715: En dansk-preussisk-russisk hær erobrer Stralsund.
8. marts 1716: Den svenske hær går ind i Norge og erobrer Kristiania (Oslo). De bliver kort efter tvunget tilbage, da Tordenskiold ødelægger en svensk forsyningflåde ved Dynekilen.
19. april 1716: Wismar kapitulerer til de danske styrker. Dermed faldt det sidste svenske støttepunkt i Nordtyskland.
1718: Den svenske hær trænger ind i både Nord og Sydnorge.
11. december 1719: Ved Frederiksten bliver den svenske konge Karl XII dræbt og svenskerne trækker sig tilbage.
Sommeren 1719: Danske tropper trænger ind i Sverige fra Norge, men det kommer ikke til nogen egentlige kampe. Marstand bliver erobret af Tordenskiold.
3. juli 1720: Danmark og Sverige slutter fred i den Store Nordiske Krig efter Engelsk mæling, da begge parter er udmattede. Danmark modtager 600.000 Rigsdaler som erstatning for de erobrede områder, og Sverige må opgive toldfriheden i Øresund.

1788 Krig med Sverige

1788: Sverige går til angreb på Rusland og pga. den dansk-russiske traktat tvinges Danmark med i krigen. Et dansk korps trænger ind i Sverige fra Norge.
29. september 1788:
Den danske hær besejrer en svensk hær ved Kvistrumbro. Dette er krigens eneste slag.

1800-1813 Napoleons Krigene

25. juli 1800: Et søslag bryder ud da fire britiske krigsskibe forsøger at undersøge en dansk konvoj.
December 1800: Danmark fornyer neutralitetsforbundet af 1780. Dette bliver betragtet som en fjentlig handling af England.
Marts 1801:
De dansk-vestindiske øer og senere kolonierne i Indien besættes af England.
2. april 1801:
Et dansk-engelsk søslag udkæmpes udenfor København. Det bliver kendt som Slaget på Reden, eller the Battle of Copenhagen på engelsk.
Oktober 1801: Der sluttes fred med England
August 1807: For at hindre frankrig i at overtage den danske flåde, kræver England den udleveret. Dette afslås og engelske tropper landsættes på Sjælland.
2. september 1807: Englænderene indleder bombardementet af København.
7. september 1807: København overgiver sig efter store ødelæggelser og mange dræbte og sårede.
21. oktober 1807: Som en del af overgivelsesbetingelserne bliver det meste af den danske flåde overgivet til England. I alt 79 skibe.
4. november 1807: England erklærer Danmark krig efter at Danmark har indgået en alliance med Frankrig
1808: Danmark erklærer Sverige krig efter russisk pres. En spansk-fransk hær på 20.000 mand ankommer til Danmark for at gøre landgang i Skåne sammen med den danske hær. Sverige angriber Norge men bliver slået tilbage.
24. marts 1808: - det sidste danske linieskib Prins Christian Frederik bliver
nedkæmpet af engelske skibe i Kampen ved Sjællands Odde.
10. december 1809: Danmark og Sverige underskriver en fredstraktat i Jønkøbing.
1811: En dansk styrke går i land på Anholt, men bliver drevet tilbage af englænderne med store tab.
14. januar 1814: En fredstraktat underskrives med England og Sverige i Kiel. Norge afståes til Sverige.

1848-1850 Treårskrigen

24. Marts 1848: Slesvig holstenske oprører erobrer fæstningen ved Rendsburg og sætter dermed Treårs Krigen igang.
9. april 1848: I kampen ved Bov bliver oprørshæren tvunget til tilbagetog af den danske hær. Dette er det første slag imellem den danske hær og oprørshæren.
18. april 1848: Preussen erklærer Danmark krig
23. april 1848: Danske og Preussiske styrker mødes ved Busdorf (Slesvig) og henunder aftenen trækker danskerne sig tilbage. Den samme dag bliver Mysunde besat af Slesvig-holstenske tropper.
24. april 1848: De tyske forbundstropper bliver standset ved Oversø.
28. maj 1848: 14.000 danske tropper krydser Als Sund og angriber de tyske styrker ved Dybbøl. Tyskerne bliver tvunget tilbage til Gråsten og Adsbøl.
3. april 1849: Efter en syv måneder lang våbenhvile bryder krigen igen ud imellem Danmark og de tyske stater.
5. april 1849: Linieskibet Christian VIII og fregatten Gefion går tabt i kampen ved Eckernførde.
5. juli 1849: Den danske garnision og bryder ud fra Fredericia som er belejret af den slesvig-holstenske hær.
2. juli 1850: Efter russisk pres slutter Preussien fred med Danmark. Slesvig-Holsten forsætter krigen alene.
25. juli 1850: Efter en dag med hårde kampe, besejrer den danske hær den slesvig-holstenske hær i Slaget ved Isted.
31. december 1850: Det sidste slag i Treårs krigen udkæmpes foran Mysunde. Det ender i en dansk sejr.

1864 Krigen i 1864

1. februar 1864: Krigen bryder ud imellem Danmark og Tyskland-Østrig.
2. februar 1864: Et preussisk angreb på Mysunde bliver slået tilbage.
5. februar 1864: Den danske hær trækker sig tilbage fra Dannevirke stillingen imod Nørrejylland og Dybbøl.
18. april 1864: Den dansk hær bliver besejret ved Dybbøl af den Preussiske hær.
9. maj 1864: En dansk eskadre besejre en kombineret østrigsk-preussisk eskadre i Kampen ved Helgoland. Samme dag bliver der indgået en våbenhvile imellem de stridende parter.
25. juni 1864: Krigen bryder ud påny.
29. juni 1864: Preusserne går i land på Als og besætter øen i løbet af nogle dage.
30. oktober 1864: Krigen afsluttes. Danmark mister Slesvig, Holsten og Lauenborg.

1940-1945 Den tyske besættelse

9. april 1940: Tyskland invaderer Danmark. Efter nogle få timers kamp, overgiver Danmark sig.
29. august 1943: De tyske besættelsesstyrker overtager hele magten i Danmark. Kampe bryder ud adskillige steder og den danske flåde bliver sænket af dens besætning.
2. oktober 1943: Tyskerne forsøger at arrestere de danske jøder, men de fleste undslipper til Sverige.
19. september 1944: Det danske politi bliver interneret af tyskerne.
5. maj 1945: De tyske styrker i Danmark overgiver sig.

1945- Efterkrigs perioden

1. September 1982: - På grund af en teknisk fejl affyrer fregatten Peder Skram et Harpoon-missil, der slår ned ved Lumsås ved Sjællands Odde og ødelægger 3 sommerhuse.
Maj 1994: En dansk kampvognsstyrke fra det fredsbevarende korps i Bosnien, besejrer en serbisk styrke der har beskudt dem nær Tuzla. De serbiske tab var måske mere end 100 dræbte og sårede. Kampen ender uden tab for danskerne.
Maj 1999: Danske F-16 jagere deltagere i angreb imod Serbien.
2002: Danske specialstyrker deltager i krigen i Afghanistan på landjorden, imens danske F-16 jagere flyver missioner over landet.
4. februar 2003: Danske F-16 jagere kaster for første gang bomber over Afghanistan.

© 1997 Gert Laursen | Optimised for IE 7 | design by Advice|360