Det slesvig-holstenske oprør
Med udbruddet af revolutionerne i 1848, blev regenterne i næsten alle de centraleuropæiske lande, stillet overfor to basale krav: En forfatning og national enhed. For det danske monarki betød disse krav starten på tre års krig. For Kong Frederik VII, var en liberal forfatning svær, men “national enhed” var næsten umulig.

Kampen ved Bov den 9. april 1848 - det første sammenstød
Efter oprettelsen af en provisorisk slesvig-holstensk regering, rykkede den nyopstillede hær imod nord for at vinde befolkningens tilslutning til deres sag. I området omkring Bov tørnede den uprøvede styrke sammen med den danske hær, og det udviklede sig til en katastrofe for slesvig-holstenerne.

Kampen ved Slesvig den - "Preusserne kommer"
Efter deres nederlag ved Bov d. 9. april var den Slesvig-holstenske oprørshær opsat på hævn. Denne gang fik de hjælp af deres preussiske allierede, og dermed var den danske hær talmæssigt underlegen.

Fægtningen ved Mysunde
Selvom d. 23. april 1848 normalt forbindes med kampen ved Slesvig, blev der samme dag udkæmpet en anden kamp ved Mysunde som på dramatisk vis havde indflydelse på dets udfald.

Kampen ved Oversø
Treårskrigen endte med en dansk sejr, men gav også hæren flere nederlag. Denne kamp var et af dem.

Katastrofen i Eckernførde fjorden
Som led i den danske offensiv i maj 1849, skulle flåden foretage en afledningsmanøvre ved Eckernførde. Linieskibet Christian VIII. og fregatten Gefion skulle med deres overlegne ildkraft ødelægge de slesvig-holstenske batterier omkring fjorden, hvorefter byen skulle indtages. Men fra starten gik alt galt for danskerne og kampen endte i en katastrofe for den danske flåde.

"Dank for sidst" - Rytterfægtningen ved Århus
Den 31. maj 1849 stod et rytterslag nord for Århus. Kampen varede kun omkring 10 minutter, men havde alligevel indflydelse på krigens videre gang. Samtidig giver en af de deltagende eskadronchefers skildringer af kampens efterspil, et godt indtryk af datidens moralbegreber.

Bataljen ved Nørre Snede
I juni 1849 var store dele af Jylland besat af tyske tropper, der pålagde befolkningen at yde leverancer til deres hær. Når leverancerne ikke faldt til tiden, blev de inddraget med magt af tyske patruljer, og i juni 1849 blev en sådan sendt ud for at inddrage de manglende leverancer i sognene nord for Horsens. Men ved Nørre Snede gik det ikke helt som forventet.

Udbruddet fra Fredericia- 5/6. juli 1849
Efter at have været omringet og beskudt i ugevis af slesvig-holstenske tropper, var de danske tropper i Fredericia blevet forstærket af søvejen. Natten til d. 6 juli var man klar til bryde fjendens belejring af byen.

Kampen ved Mysunde den 12. September 1850
Som rapporteret i the Illustrated London News 21. september 1850.

Slaget ved Isted
Slaget ved Isted er det største slag der nogensinde er udkæmpet på dansk jord. Med den slesvig-holstenske hær var en korrespondent, William Russel, fra det engelske blad the Times. Han skrev flere beretninger hjem til de engelske læsere om slaget. De er gengivet her.

Istedløven - hvad nu?
Istedløven blev rejst som en monument over den danske sejr ved Isted i 1850. Oprindelig stod den på Flensborgs kirkegård, men efter Krigen i 1864 bortførte tyskerne den. Efter den anden verdenskrig vendte løven, efter 81 år, hjem til Danmark igen. Men placeringen af den, kan stadig få sindene i kog.

Kampen ved Lottorf den 24. november 1850
Efter deres nederlag ved Isted, trak oprørshæren sig tilbage bag Rensborg fæstningen for at genopbygge dens styrke, men i området imellem de to frontlinier udspandt der sig en række mindre kampe. En af disse var kampen om landsbyen Lottorf, hvor de danske forposter blev angrebet af en overlegen slesvig-holstensk styrke.