Søg på milhist.dk
Nyhedsbrev
Ønsker du at  få besked om  updates på  sitet,  så tilmeld dig nyhedsbrevet. Alle mail adresser vil blive behandlet fortroligt og IKKE givet videre til trediepart.
Forum
Fik du svar på det du søgte? Ellers prøv
Web forum'et
Bidrag til sitet
bidrag til sitet
Har du lyst til at bidrage til at gøre sitet endnu bedre? Du kan bidrage på forskellige måde.
Læs mere her
 
 
 
En søhelts blodige himmelfærd
tilbage til forside
tilbage til artikel oversigt
af Oliver Batchelor
om forfatteren
send link til en ven
print siden

I begyndelsen af november 1710 finder forbipasserende et opløst lig på stranden ud for Køge Kro. Sod og krudtslam sidder fast i den brændte hud og tøjets trevlede fibre. Kommandør Huitfeldt genkendes på sin fingerring, der sidder på en runken finger.

Faren lurer mod sydøst
Den 4. oktober - en måned tidligere samme år: Solen skinner, og himlen er klar. Men bølgerne skummer glubsk, og en halv storm blæser ildevarslende fra sydøst. Den danske flåde ligger for anker i Køge bugt - lige fra Stevns klint op til Køge by. De 45 skibe er på vej til Libau i det nuværende Letland for at ledsage seks tusinde russiske tropper til København.

Frederik den Fjerde har erklæret Sverige krig og vil med forbundsfællen Rusland udslette Karl den Tolvtes hær, der er svækket efter et fatalt felttog i Polen. Havet rusker i de tykke ankertove, og træet knirker under de 600 mand på linieskibet Dannebroge.

Fra en udkigstønde lyder råbet "skibe i sigte". Alle stirrer spændt mod de utydelige silhuetter med svulmede sejl. Noget før middag er sigtbarheden i horisonten god nok til at bestemme skibenes nationalitet. "Skib klar," lyder ordren til de 45 danske skibe.

De svulmede sejl er svenske. Hastigt kommer de imod Dannebroge, Skærmeren og Mars, der har mest held med at få vendt sig i den stride vind. Ellers er den danske flåde spredt i håbløs uorden. Klokken halv tre glimter det første skud fra den fjendtlige general-admiral Wachtmeisters skib.

Kommandør Huitfeldts' Dannebroge svarer straks igen. Derpå følger Mars og Skærmeren. Resten af den danske flådes kanoner kan ikke nå den halve snes svenske skibe der spyer en helvedes ild - krudtrøg vælter ud fra batterierne. Drøn på drøn lyder over Køge bugt.

Ivar Huitfeldt
Ivar Huitfeldt

Ivar Huitfeldt. Født d. 5 dec. 1665 i Norge.

Blev lærling i 1681, deltog i Helgolands erobring i 1684, kom året efter i hollandsk orlogstjeneste, blev i 1687 forfremmet til løjtnant og var derefter i fransk tjeneste i en kort tid.

Deltog i 1690 i slaget ved Beachy Head hvor han med den engelsk/hollandske flåde tabte til Frankrig. Gik derefter i fransk tjeneste, hvor han i 1692 led et nyt nederlag - til den engelsk/hollandske flåde.

Flyttede derefter til Norge og udnævntes i 1697 til kommandørkaptajn. Var indrulleringschef i Norge indtil 1707. Blev i 1709 udnævnt til chef for orlogsskibet Dannebroge under Gyldenløves kommando. Død d. 4 oktober 1710 under slaget mod svenskerne på Køge Bugt.

En mægtigere fjende
Dannebroge er særlig flittig til at besvare ilden, men pludselig omslutter en tyk mørk røg skibets agterende. Der er ild i Dannebrog. Antændt af en af sine egne 82 kanoner. Rasende gule og røde flammer slikker op ad skrogets tjærede træ - mandskabet arbejder på at stoppe det grådige elements hensynsløse mission.

Forgæves. Kommandør Huitfeldt accepterer hurtigt situationen - og overvejer sine muligheder for at redde besætningen. Det forsvarsløse træ knirker og knager under de uovervindelige flammer.

Det knirker og knager i Huitfeldts hoved. En af mulighederne er at søge i land - i ly for vinden. Men i så fald er de andre skibe, Dannebroge passerer, i fare for at blive antændt af de fygende gnister.

En hurtig beslutning - Huitfeldt kaster ankeret. Et flammende Dannebroge ligger nu svajende og duvende i vinden, mens hendes kanoner til stadighed sårede og ubehjælpelige råber mod de frygtindgydende svenskere.

Snart har ilden forvandlet det danske linieskib til et stort rasende bål. Lasede sejlrester hvirvler rundt i vinden, snart falder masterne som mægtige ildstokke.

Det brændende Dannebroge
Det brændende Dannebroge

Kanonerne forstummer. Stilhed. Så lyder to uhyggelige brag - som et gudehjertes sidste livlige slag - gjalder de over Køge bugt. Træsplinter, jernstumper, sejldug, menneskelemmer (og en mand med en fingerring) farer mod himlen i en svulmende blomst.

Da røgen letter, kan svenskere og danskere ikke længere se det stolte Dannebroge på søen. Kun sydende træ skvulper rundt i det salte havvand. Ivar Huitfeldt har ofret sig for resten af flåden og brændt sit navn uudsletteligt ind danmarkshistorien.

597 strandvaskere
Slaget hører op - kulingen har gjort al videre strid på krudt og kugler umulig. Svenskere og danskere får travlt med at lukke kanonskodderne og søge i læ. Et par dage senere stikker den svenske flåde tilbage til Sverige.

Kun 3 af de 600 besætningsmedlemmer på Dannebroge blev fisket levende op af det skummende hav. De 597 resterende skyllede alle i land omkring køge. Martyren Ivar Huitfeldt anerkendes i dag for at have ofret sig for at redde den danske flåde under admiral Gyldenløves kommando.

Mindesmærket for Ivar Huitfeldt
Mindesmærket for Ivar Huitfeldt

Mange af Dannebroges kanoner er i dag bjerget, og kan ses ved mindesmærket for Ivar Huitfeldt og hans besætning på Langelinie i København. Kommandørens jordiske rester er i dag efter ophold i Holmens Kirke indsat i gravkapellet ved Hudrum Kirke i nærheden af hans fødegård Throndstad i Norge.

tilbage til artikel oversigt
© 1997 Gert Laursen | Optimised for IE 7 | design by Advice|360