Prinds Christian Frederik var et af de få danske skibe der undgik englændernes ran af flåden i 1807, da det befandt sig i Norge. På vej tilbage til Danmark blev det mødt af en overlegen engelsk eskadre, men tog ufortrøden den ulige kamp op.
af Claus Christiansen
Nybygningen
Skibet blev bygget på Nyholm i København og søsat 6. oktober 1804. Konstruktionsmæssigt var det et avanceret orlogsskib, som på mange områder afveg væsentligt fra den gængse skibsbygger tradition. Dette skyldtes premierløjtnant F.C.H.Hohlenberg som i sin korte funktionsperiode som såkaldt fabriksmester på Nyholm (årene 1795-1803) lagde grunden til en markante bygningsmæssige ændringer af såvel linieskibe som fregatter.
I sin konstruktion var skibet en nøje kopi af det noget større CHRISTIAN DEN SYVENDE på 90 kanoner. Skibet havde en normal besætning på 625 mand som dog af sygdom var reduceret til 576 på tidspunktet for den katastrofale kamp.
Skibets data
Skibet var klassificeret som et 74 kanoners skib, men førte kun 66, da en del af disse var af tungere kaliber end planlagt.
Skibets længde var 53,6 m med en største bredde på 13,9 m. Dybgangen var omkring 6,35 m, idet agterskibet stak en del dybere end forskibet. Skibet var bygget af egetømmer og blev holdt sammen af metalnagler. Mastehøjden over vandlinien var 57 m. Til skibets skrog var medgået ca. 2000 store egetræer.
Skibet havde to batteridæk. Det underste havde 28 stk. 24-punds kanoner, medens det øverste havde 30 stk. 18-pundige kanoner. Foruden disse var skibet udrustet med 2 stk. 8-pundige kanoner samt 6 stk. 18-pundige carronader (kortløbede kanoner), der var placeret på fordækket og mellem midterste og agterste mast. Skibets sejlareal var 4350 m2 og medførte mere end 100 km tovværk af forskellig slags.
Den totale byggesum androg ca. 120.000 rigsdaler svarende til omkring 5 mio. kr.
Det afrundede agterskib
Det som var mest i øjnefaldende var skibets indsnævrede og afrundede agterskib, som var nyt i forhold det gammelkendte brede og åbne agterspejl med store gallerier og udskårne forsiringer. Dette havde to store fordele. For det første gav det mulighed for yderligere hækarmering men vigtigst af alt, gav det mulighed for at der kunne skydes i den normalt store døde vinkel mellem ret agter og tværs agter.
Denne nye mulighed for ildåbning i normalt døde vinkler fik skibet rigeligt brug for i kampen mod de engelske skibe, da disse angreb det danske skib. For øvrigt var det disse kanoner hvis betjening og ledelse var under kommando af Willemoes. En anden ny foranstaltning var den indenbords rundtløbende gang, som gjorde det muligt at foretage reparationer i nærheden af vandlinien under kamp.
Noter:
(1) Det tidligere danske skib HOLSTEEN der som det eneste blev taget som prise af englænderne ved Slaget på Reden, 1801.
Læs mere:
Orlogsskibet “Prinds Christian Frederik”, af Dr. med. Helge Andersen.
Artikel i “Alle tiders Odsherred 1989”, udgivet af Odsherreds Museum, Nykøbing Sjælland, 1989.
Orlogsskibet Prinds Christian Frederik, Dr. med. Helge Andersen, Nyboder Boghandel, 1993