Søg på milhist.dk
Nyhedsbrev
Ønsker du at  få besked om  updates på  sitet,  så tilmeld dig nyhedsbrevet. Alle mail adresser vil blive behandlet fortroligt og IKKE givet videre til trediepart.
Forum
Fik du svar på det du søgte? Ellers prøv
Web forum'et
Bidrag til sitet
bidrag til sitet
Har du lyst til at bidrage til at gøre sitet endnu bedre? Du kan bidrage på forskellige måde.
Læs mere her
 
 
 
Fægtningen ved Mysunde
tilbage til forside
tilbage til artikel oversigt
af Stuart Penhall og Jesper Stenild
om forfatteren
send link til en ven
print siden

Selvom d. 23 april 1848 normalt bliver forbundet med kampen ved Slesvig, blev der ved Mysunde samme dag udkæmpet en anden kamp, som på dramatisk vis havde indflydelse på resultatet. Som det kan ses på nedenstående kort, ligger landsbyen Mysunde på et lille stræde i Slien Fjord, hvor det kun er 125 meter bredt.

Mysundes vigtighed lå i den kendsgerning, at byen kunne opvise den eneste kabelfærge på Slien, og gjorde den dermed til det eneste sted, hvor det var muligt at få kavaleri og artilleri over fjorden. Dets beliggenhed beskyttede derfor de danske stillingers venstre flanke, den dag kampen ved Slesvig blev udkæmpet.

Oprørshærens chef general WillisenKort over området omkring Mysunde

Den danske garnison ved Mysunde, under kommando af oberstløjtnant Haxthausen, bestod af:

  • 3 kompagnier af den 5. Bataljon under kommando af Nielsen, Harboe og Brun.
  • 2 12 pdr. granatkanoner fra Dinesen's batteri under kommando af løjtnant Jørgensen.
  • 40 dragoner under kommando af Kaptajn (Ritmester) Flindt.
  • En ingeniør deling.

En forpostlinie udtaget fra disse enheder var blevet stillet op til syd, og strakte sig fra Holm i vest igennem Snap Mølle i øst. Den 22. april om aftenen ville rygtet vide at 3-4000 slesvig-holstenske soldater stod lige syd for Østerby. For at få dette bekræftet blev patruljer sendt ud. Den følgende morgen blev yderligere patruljer sendt ud, og en af disse, der bestod af 40 infanterister og 16 dragoner, mødte fjenden der rykkede frem fra vest.

Da de fandt vejen tilbage til Mysunde blokeret af de fremrykkende slesvig-holstenere, hvis artilleri allerede havde besat Kosel, rykkede patruljen ind i Eckernførde sammen med 12 infanterister og 10 dragoner fra forpostlinien som også var blevet afskåret.

Den fremrykkende slesvig-holstenske styrke, som blev kommanderet af major Zastrov, var sammensat af:
  • 5 linie infanteri kompagnier
  • 1/2 eskadron dragoner
  • 4 3 pdr. kanoner
  • Dertil kom 4 frikorps enheder:

Wasner's Frikorps
Krogh's Frikorps
Ranzaus' Frikorps
(disse enheder bestod af i alt 1.200 mand)
Major Von den Tann's Frikorps (500 mand)

Major Von den Tann's frikorps blev stående ved Store Wittensø. De andre 3 frikorps under Kaptajn Aldosser rykkede imod Stubbe for at krydse Slien, imens styrken under Zastrow nærmede sig Mysunde for at erobre overgangen. Hvordan dette skulle opnås er ikke klart, da de manglede pontoner, både og andet brolægningsudstyr, nødvendigt for at gøre en overgang mulig. Stillet overfor deres fremrykning, trak de danske tropper sig så hurtig som muligt tilbage til nordsiden af Slien

Omkring kl. 8.30 besatte de slesvig-holstenske tropper Mysunde, og begyndte øjeblikkelig at udveksle ild med de danske tropper på den modsatte side. Selvom ildkampen varede indtil om aftenen, var tabene meget små, primært pga. de glatløbede våben, der blev brugt af hovedparten af mændene, mangel på rækkevidde. Tabene var kun 5 sårede danskere og syv sårede og en død slesvig-holstenere.

Kampen kunne havde endt på denne måde, hvis det ikke havde været for tilstedeværelsen af 60 frikorps tropper på den danske side af Slien. Aftenen før var det lykkedes for disse mænd fra Zastrows enhed, at krydse Slien med hjælp fra lokale fiskere, og nu kunne deres tilstedeværelse mærkes, både her ved Mysunde og i kampen ved Slesvig som blev udkæmpet længere imod vest.

Imellem kl. seks og syv om aftenen, havde disse tropper lagt et baghold for en række af de danske forsyningsvogne, og derefter rejst barrikader i byen Brodersby. Da Haxthausen fandt ud af, at fjendtlige tropper truede hans ryg, og da han ikke var klar over deres antal (han anslog dem til 1.200), besluttede han at trække sig tilbage og efterlod dermed overgangen til slesvig-holstenerne.

Dette var imidlertid ikke det mest alvorlige ved deres tilstedeværelse. Rygterne om deres eksistens var nået til den danske hær der kæmpede ved Slesvig. Da de så ud til at være i en position, hvor de kunne true den danske venstre flanke ved Gottorp Slot, blev Den Kongelige Livgarde der besatte den, trukket tilbage i en fart.

Det udspandt sig uheldigvis i det øjeblik, da danskerne var i gang med at forberede et modangreb som meget vel kunne have resulteret i en sejr. Selvom fejltagelsen hurtig blev opklaret og korrigeret, var øjeblikket for modangrebet forpasset, og kampen endte med et dansk nederlag.

tilbage til artikel oversigt
© 1997 Gert Laursen | Optimised for IE 7 | design by Advice|360