Læs mere her
Kongeskibet DANNEBROG den 10. Oktober 1931.
Berl.Tid. Lørdag Morgen den 10 Oktober 1931:
I en leder på side 9 gives "Kongeskibet” en smuk redaktionel omtale.
Berl.Tid. Lørdag Aften den 10 Oktober 1931:
Det nye Kongeskib blev søsat i Dag - en smuk Højtidelighed
paa Holmen.
Højt og slankt med den fine Klipperstævn ragende
ind over Platformen, der var rejst for de Kongelige Gæster,
stod det nye Kongeskib i Formiddag og ventede paa sin Daabstime.
Fra dets Hæk og Stævn vajede over det hvide Skrog
Dannebrog, der skulde give det Navn, og fra Havn og Værft
flagedes der. Og var mon ikke Holmens stolte Minder og mange
henfarende gode Mænds Aander myndigt til Stede paa denne
stilfærdige Efteraarsdag, da Orlogsværftet fejrede
den sjældne Begivenhed?
Hvem, der overværede Højtideligheden.
Paa Pladsen foran Nybygningen samledes hen imod Kl.12 en saare
repræsentativ militær og civil Skare. Der var
Hs. Excellense Viceadmiral Amdrup, Flaadestationens Chef,
Admiral Bastrup, Admiralerne Wenck, Cold og Rechnitzer, Ekvipagemester,
Kommandør Henry Gad,
Departementschef, Kommandør Topsøe-Jensen, Kommandørerne,
Kammerherre Aage Bojesen, Søkadetakademiets Chef, Godtfred
Hansen, Chefen for Søartilleriet, Baron Gyldenkrone,
Harttung, Dornonville de la Cour og Asmussen; Direktøren
og Underdirektøren for Orlogsværftet d'Hrr. N.
K. Nielsen og A. N. Odel samt Direktør Adolph. Endvidere
fra Krigsministeriet General Wlilkenschildt og Oberstløjtnant
Harding-Sonne og mange andre Officerer fra Flaade og Hær.
Blandt civile Tilstedeværende kan nævnes Formændene for de tre Erhvervsorganisationer, Direktør A.O. Andersen, D.F.D.S., Grosserer Ernst Meyer, og Direktør Overgaard. Fra de forskellige sømilitære institutioner var der naturligvis stærkt Opbud, saaledes paraderede Kadetterne og Elever fra Marinens andre Skoler langs Nordsiden af Pladsen.
Lidt før Kl. 12 mødte Statsminister Stauning og Forsvarsminister Lauritz Rasmussen. Kongeparret kommer. Kl.11.40 var Majestæterne, de øvrige Kongelige herskaber og Følge afsejlet i en Motorchalup fra Nordre Toldbod, hilst med Kongesalut ved Passagen af Hønsebroen. Ved Orlogsværftets Kaj ved Tørdokporten modtoges de Kongelige Gæster af Forsvarsministeren, Admiral Rechnitzer og Kommandør Topsøe-Jensen paa Marineministeriets Vegne samt af Direktør Nielsen og Underdirektør Odel paa Orlogsværftets Vegne. Direktør Nielsen overrakte Hds. Majestæt Dronningen en smuk Buket mørkerøde Roser.
Det Kongelige Selskab, der foruden Drs. Majestæter Kongen og Dronningen bestod af Drs. Kgl. Højheder Kronprins Frederik og Prins Knud, Prins Harald og Prinsesse Helena med Døtre, Prins Gustav og Prinsesse Thyra og som ledsagedes af Hofmarskal, Kammerherre Juul, Jagtkaptajn, Kommandørkaptajn Grut og Adjudant, Orlogskaptajn v.d. Hude. Overhofmesterinde Grevenkop- Castenskiold og Livlæge Jacobsen, passerede langs Beddingens Sydside forbi de militære og civile Tjenestemænd og øvrige Fremmødte og begav sig op paa af løbningsplatformen foran Nybygningens Stævn.
Holmens Provst holder Afløbningstalen.
Holmens Provst, kgl.Konfessionarius Hornbeck, holdt en kort
Afløbningstale:
”Det nye Skib skal bære det gamle Navn. Det er
dejligt at vide, at det skal bæres frem over Havet og
forhaabentlig gennem Tiderne. Vort Flag, det er Samlingsmærket
for det hele Land, det staar over alle Partier og Retninger
og afdelinger, og hvad det nu hedder. Flaget, det er Symbolet
for Konge og Folk, for det hele Land. Nu knyttes det gamle
Navn til det nye Skib! Lad os ønske alt godt over det
og de Farter, det skal gøre! Er der noget, der kan
samle os herhjemme, er det vel vor Konge og Dronning. De har
forstaaet at drage Landet rundt og ganske stille at lære
os alle at kende og selv blive kendt. Det har sin store Betydning.
Vi ønsker det nye Skib mange lykkelige Ture rundt om – ikke mindst i vore egne Farvande, saaledes at ogsaa det kan blive Samlingsmærke. Gud give, at alt paa dette Skib maa være i Guds Haand - ogsaa de, der skal benytte det, og de, der skal betjene det. Lykke og Fred og Velsignelse over skibet og dets Farter!
Hendes Majestæt Dronningen tog nu den Flaske Champagne, der var ophængt paa Skibets Stævn, for at lade den knuses mod Boven. Det er ikke i Overensstemmelse med Orlogsværftets gamle Traditioner at anvende Flaskeknusning i Navngivnings Ceremonier, men det nye DANNEBROG tog venligt imod Daaben: ”Dannebrog" skal være dit Navn - Held og Lykke følge din Fart, udtalte Hds. Majestæt, og i Øjeblikkets Stilhed derefter hørte man de sidste Støtter blive slaaet fra. Ved at fatte et hydraulisk Sving iværksatte Dronningen Afløbningen. Ganske sagte begyndte Skroget at røre sig, saa tog det Fart, tog Søen med Agterskibet, og medens Mængden hilste Nybygningen med et trefoldigt Hurra, duvede det pynteligt og løb Stoppetrosserne ud indtil midt i Havneløbet. Topflagene sattes paa de to Master - DANNEBROG var modtaget af sit fremtidige Element.
Efter at de Tilstedeværende havde beundret Nybygningen, der tog sig udmærket ud, tog de Kongelige Herskaber Afsked og afsejlede til Toldboden hilst med Kongesalut."
Berl.Tid. Søndag den 11. Oktober 1931:
På side 4 gøres DANNEBROGS afløbning til
genstand for stor omtale og tillige gives her en nærmere
beskrivelse af kongeskibet ledsaget af et par billeder fra
afløbningen.
![]() |
![]() |


